29.01.21

Testcenter Horsens samt teststederne i Odder, Hedensted og Skanderborg lukker i dag lørdag den 29. januar ned pga. den varslede storm. Centrene åbner forventeligt igen i morgen søndag midt på dagen.

Testcenter Horsens lukker ned fra lørdag den 29. januar kl. 15 og forventes at åbne igen søndag den 30. januar kl. 12.

Borgere, der har booket tid til test i Testcenter Horsens lørdag efter kl. 15, har muligheden for at møde op inden kl. 15 og blive podet.

Borgere, som har booket tid til test i testcenteret inden kl. 12 søndag, har mulighed for at møde op på dagen efter kl. 12.

Odder, Hedensted og Skanderborg
Teststederne i Odder, Hedensted og Skanderborg lukker ligeledes ned lørdag den 29. januar men allerede kl. 14. Stederne forventes at åbne op for test igen søndag den 30. januar kl. 13.

Borgere, som har bestilt tid til podning på et af teststederne efter kl. 14 lørdag, har mulighed for at møde op til test inden kl. 14 på dagen. Ligeledes kan borgere, der har bestilt tid søndag inden kl. 13, møde op til test efter kl. 13.

Der må dog forventes lidt ekstra ventetid.

Det er også fortsat muligt at booke et nyt tidspunkt til test på www.coronaprover.dk.