Det er - af hensyn til både miljøet og økonomien - fortsat en god ide at spare på energien. Derfor har hospitalet fået en ny intranetside, som samler gode råd.

20.03.23

På hospitalet er en stor del af vores lys, ventilation, køling og varme styret automatisk. Men der er stadig meget, man som medarbejder selv kan gøre, eller som afdelingerne kan gøre for at bruge mindre energi.

Vi må naturligvis ikke gå på kompromis med patientsikkerheden og arbejdsmiljøet. Men hvis vi alle fx husker at slukke for pc'erne og lyset (hvis kontoret ikke er lysstyret) til fyraften, så har vi allerede gjort en forskel.

Ligeledes er udstyr og apparater nogle af de store energiforbrugere i klinikken. Hvis de kan slukkes, når de ikke er i brug, så sparer vi både energi og unødig slitage. Udstyr skal dog håndteres forskelligt, og derfor tilbyder Indkøb og Medicoteknik besøg i de enkelte afdelinger for at sikre, at vi får den bedste udnyttelse af de enkelte apparater i dagligdagen.

Du kan finde meget mere inspiration til, hvordan vi bruger mindre energi i det daglige, på intranettet under 'Klinikken' -> 'Energi sparerpd'.

Kontakt

Niels Elkjær Nørmølle
Bygherrerepræsentant
Tlf. 20 32 47 36
nielnr@rm.dk