18.04.24

Hospitalets nye medarbejderkor ledes af Dorthe Dahl Jørgensen fra Horsens Musik og Balletskole.  

Øvegangene ligger fast hver torsdag kl. 18.30-20.00, og det er gratis at deltage. Første øvegang er torsdag d. 2. maj kl. 18.30 – 20.00 i Den Blå Sal.

Koret giver mulighed for, i en uforpligtende ramme, at danne fællesskab og relationer på tværs af hospitalets afdelinger samt giver tidligere medarbejdere en mulighed for at bevare en tilknytning til tidligere kolleger og hospitalet.

Kom når du kan

Da vi ved, at man som medarbejder på hospitalet kan have skiftende arbejdstider og mange hverdagsplaner, er der ikke mødepligt til koret. Budskabet er: Kom når du kan.      

Vi håber, at rigtig mange har lyst til at tage deres nuværende og tidligere kolleger under armen og komme og synge sammen i hospitalets nye medarbejderkor.  

Har du spørgsmål til koret, er du velkommen til at kontakte projektleder Caroline Frøsig Suhr på: Caroline.suhr@rm.dk eller på tlf. 21598183.

Kontakt

Caroline Frøsig Suhr

Persondatakonsulent og projektleder
Tlf. 21 59 81 83
Caroline.suhr@rm.dk