Om SIC
Se video med en præsentation af SIC. Læs om hvordan Simulations- og InnovationsCenteret blev til og med hvilket formål.
Formål og indhold
Formål
Med et ønske om at øge patientsikkerheden samt at skabe tryghed, kvalitet og effektivitet hos personalet, etablerede Regionshospitalet Horsens i februar 2012 Simulations- og Innovationscenteret SIC - et center til klinisk færdighedstræning, forflytnings- og teamtræning samt sundhedsinnovation.
Formålet med SIC er at tilbyde optimal praktisk træning af både hospitalets sundhedsfaglige personale samt studerende og elever under uddannelse, så de kan fungere sikkert og professionelt i hverdagen, både enkeltvist og som team. Træningen fokuserer på innovative læringsformer og på at inddrage velfærdsteknologi og avanceret færdigheds- og simulationstræning i undervisningen.
Indhold
SIC indeholder blandt andet:
- Færdighedslaboratorium med tilhørende sengestue
- Forflytningsbadeværelse og skyllerum
- Lægeligt færdighedstræningslokale til øvelser på avanceret udstyr
- Observationsrum der giver mulighed for overvågning af simulerede situationer
- Showroom til innovationsarbejde og fælles undervisning
- Et bredt udvalg af træningsrobotter og fantomtræning.
Styregruppe
Ved etableringen af SIC blev der oprettet en styregruppe med relevante repræsentanter fra hospitalet. Styregruppen havde som primær opgave at:
- Beskrive hvordan SIC teknologisk og innovativt skulle indrettes og udstyres, så det kunne anvendes mest muligt fleksibelt og med nye læringsformer. integreret.
- Beskrive finansieringsmuligheder på det innovative og teknologiske område, og samle dette i en kravspecifikation til rammer og udstyr.
- Udarbejde budgetoverslag.
- Udarbejde ansøgninger til fonde og andre relevante finansieringsmuligheder.
Der arbejdes i øjeblikket på et forslag til en ny styregruppe, der kan sikre en fortsat fremdrift for SIC. Styregruppen skal i samråd med hospitalsledelsen tage beslutninger på det strategiske niveau samt medvirke til at sikre inddragelse af de relevante sparringspartnere.
Styregruppen skal sikre forankringen på hospitalet og fungere som sparringspartner for hospitalsledelsen.
Kontakt
Har du spørgsmål?
Kontakt en medarbejder hvis du ønsker at høre nærmere om mulighederne for simulationstræning i SIC eller egen afdeling, booking af lokaler eller udlån af træningsudstyr.
Sygeplejerske/koordinator i SIC
Charlotte Hansen
Tlf. 78 42 52 84 eller 25 59 38 70
Sygeplejerske/assistent i SIC
Jeanne Rømer Gabriel
Tlf. 78 42 52 84
Mail: jeangabr@rm.dk
Ved ferie/sygdom
Du kan kontakte Forskningsenheden for at booke lokaler:
Line Jensen
Forskningssektretær
Tlf. 78 42 61 03
Adresse
Simulations & Innovationscenter (SIC)
Regionshospitalet Horsens
Sundvej 30
8700 Horsens
Indgang
Brug Indgang X.
Find vej til hospitalet og se oversigtskort
Skriv en mail til vores funktionspostkasse.