Sygeplejestuderende

VIA Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens har indgået et samarbejde med Regionshospitalet Horsens som betyder, at de som den eneste sygeplejerskeuddannelse i landet arbejder med klinisk undervisning i færdigheds- og simulationslaboratorier beliggende på selve sygehuset.

I SIC øver de studerende færdigheder som f.eks. sårpleje, personlig hygiejne, pvk, kad– og sondenedlæggelse på avancerede modeldukker. De træner også refleksion og problemløsning med træningsrobotter med software, der blandt andet kan vise "patientens" vitale værdier.

I de studerendes praktikforløb er det obligatorisk at deltage i studiecafé på modul 4, 11 og 12. Målet med eftermiddagen er at træne nogle af de færdigheder, der kan være vanskelig samt at arbejde med overblik, prioritering, strukturering og forberedelse til stuegang.

Kurserne forløber med fast kadence, som følger de studerendes kliniske perioder. På kurserne er der kliniske vejledere fra forskellige afsnit som bidrager med praksisnær undervisning.

Læs mere om praktikforløbet på Regionshospitalet Horsens

Læs mere om sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

Medicinstuderende

Regionshospitalet Horsens har indgået et samarbejde med Aarhus Universitet om at tage del i undervisningen af det kliniske kørekort for medicinstuderende. Det kliniske kørekort ligger på 1. semester af kandidatuddannelsen og er en del af professionsspor 1.

Undervisningen består af praktiske kliniske færdigheder og afvikles i SIC to gange om året henover tre dage.

I løbet af de tre dage gennemgår ca. 120 medicinstuderende fire undervisningsstationer:

  • IV-anlæggelse
  • Abdominal undersøgelse
  • Hjerte/lunge-undersøgelse
  • Neurologisk undersøgelse.

Underviserne er dels p.hd.-studerende samt yngre læger på Regionshospitalet Horsens.

Se information til lægestuderende

Social- og sundhedsassistentelever

Social- og sundhedsassistentelever indgår i et praktikforløb på Regionshospitalet Horsens fire gange om året. I deres praktikperiode deltager de i et introduktionsforløb med relevante emner henover fire eftermiddage.

Dagene indeholder formål, indhold for dagene samt deres forberedelse til dagene.

De undervises blandt andet i:

  • EPJ
  • Praktik mål
  • Introduktion til læringsseminar
  • Accucheck/Clinitec
  • Forflytning
  • Ernæring
  • TOKS
  • ISBAR
  • Hjertestop.

For yderligere information om forløbet kan du kontakte uddannelsesansvarlig sygeplejerske for social- og sundhedsuddannelsen.

Læs mere om social- og sundhedsassistentuddannelsen på Regionshospitalet Horsens

Folkeskoler og børnehaver

SIC har et tæt samarbejde med folkeskoler og børnehaver i lokaleområdet, som, i det omfang der er mulighed for det, aglægger et besøg i vores 'minihospital'.

Under besøget vil børnene blandt andet lære, hvad man laver på et sygehus og dermed også hvilke faggrupper, der er beskæftiget her. Vi fortæller også om disse faggruppers uddannelse. De lærer også, hvad det vil sige at være indlagt, og hvordan man laver hjertestopbehandling.

Kontakt

Har du spørgsmål?

Kontakt en medarbejder hvis du ønsker at høre nærmere om mulighederne for simulationstræning i SIC eller egen afdeling, booking af lokaler eller udlån af træningsudstyr.

Sygeplejerske/koordinator i SIC

Charlotte Hansen 
Tlf. 78 42 52 84 eller 25 59 38 70

Sygeplejerske/assistent i SIC

Jeanne Rømer Gabriel
Tlf. 78 42 52 84 
Mail: jeangabr@rm.dk

Ved ferie/sygdom

Du kan kontakte Forskningsenheden for at booke lokaler:

Line Jensen 
Forskningssektretær 
Tlf. 78 42 61 03

 

Adresse

Simulations & Innovationscenter (SIC) 
Regionshospitalet Horsens 
Sundvej 30 
8700 Horsens

Indgang

Brug Indgang X.

Find vej til hospitalet og se oversigtskort

Mail

Skriv en mail til vores funktionspostkasse.

Send mail til SIC