Formål

I SIC øves kliniske færdigheder og teamsamarbejde gennem færdighedstræning og simulation.

SIC råder over fantomer og simulationsudstyr, som gør det muligt at træne både simple og komplekse færdigheder til gavn for patientsikkerheden. Det er muligt at øve sig på egen hånd eller i grupper.

Færdighedstræning og simulation indbygges i stigende grad i alle moderne sundhedsuddannelser som et effektivt læringsredskab til at omsætte teoretisk viden til praktiske færdigheder. De er redskaber til:

  • At accelerere læring
  • At forbedre teamsamarbejde og kommunikation 
  • At øge patientsikkerheden 
  • At forebygge utilsigtede hændelser 
  • At udvikle organisationen.

SIC kan arrangere træning i SIC's egne lokaler eller i eget afsnit (in situ). 

VR-simulation

VR-simulation som supplement

Behandling af hjertestop er en tidskritisk behandling. Jo mere sikker den enkelte medarbejder er - og føler sig, jo mere effektiv er behandlingen. VR-løsningen er et yderligere supplement til den eksisterende undervisning i basal genoplivning (simulationstræning og e-learning), og derved kan den enkelte medarbejder holde sine kompetencer ved lige oftere.

Nem tilgængelig løsning

VR-løsningen er nem tilgængelig, og selve scenariet tager omkring 10-20 minutter at gennemspille alt efter kompetencer. VR-løsningen giver mulighed for både selvtræning og træning med instruktør, da VR-løsningen kan tilkobles en almindelig pc.

Mere sikker og effektiv behandling

Når den enkelte medarbejder er mere kompetent og sikker bliver behandlingen af patienten med hjertestop også mere sikker og effektiv. For alle sundhedsfaglige gælder, at de skal kunne varetage basal genoplivning, men kun hvert 4. år er der simulationstræning og hvert 2. år e-learning. VR-træning i basal genoplivning som ad-on til eksisterende undervisning vil kunne vedligeholde, men også løfte kompetencer i behandlingen.

Øget psykologisk sikkerhed

Gennemspilning af VR-scenariet giver den enkelte øget psykologisk sikkerhed, som kommer til udtryk ved mere indre ro, større overblik og ikke mindst tro på egen faglighed og beslutningskompetence (self-efficacy). Dette afføder øget kvalitet i behandlingen og øget patientsikkerhed og forhåbentlig større overlevelse.

Ingen forberedelse

Løsningen kræver ikke forberedelse, den er nem tilgængelig og kræver ikke meget plads. Der kan derfor trænes i personalestuer, kontorer el.lign. Der er muligheder for gentagelser, og det er gentagelser, der skaber læring. Desuden er løsningen billig.

I en travl hverdag i et presset sundhedsvæsen er det et godt læringsmæssigt supplement til vedligeholdelse af vigtig træning i basal genoplivning.

Full-scale scenarie

Det er et full-scale scenarie, hvilket vil sig, at den studerende eller personalet på hospitalet vil øve hele håndteringen af et hjertestop på en hospitalsafdeling, lige fra modtagelse af kald/alarm på afdelingens kontor til stabilisering af genoplivet patient.

Se på YouTube, hvad man kan forvente at se, når man træner med VR

Simulationstræning i SIC

Vi tilbyder perfekte rammer

SIC har alle de nødvendige faciliteter for at skabe de perfekte rammer for god simulationstræning. Fuldautomatiske og livagtige dukker, der viser alle vitale værdier, videokameraer, projektorer/lydanlæg samt et operatørrum med computere og monitor og et bredt udvalg af træningsfantomer, er bare noget af indholdet i SIC.

Kan tilpasses afdelingers konkrete behov

Centeret er dermed det optimale sted til at træne det kliniske personale i 'medicinsk simulation' for at øge sikkerheden og kvaliteten for patienterne. Uddannelsen og træningen kan nemlig tage udgangspunkt i de konkrete behov, som de kliniske afdelinger har for træning inden for netop deres område. Det kliniske personale kan blandt andet træne dagligdagens faglige problemstillinger som f.eks. et hjertestop, en akut medicinsk dårlig patient eller en vanskelig fødsel.

Under øvelsen kan en instruktør manipulere med dukkens puls, vejrtrækning og andre livsvigtige funktioner for at træne personalet i den overvågning og behandling, som de bør iværksætte i situationen, og ikke mindst stresse personalet i de forskellige behandlingssituationer, således at man får styrket sine kompetencer.

Optagelse og evaluering

Under træningen er det muligt at videofilme eller observere alle handlinger og kommunikation mellem kursisterne og efterfølgende fremhæve væsentlige sekvenser af enten videofilmen eller selve den afviklede øvelse og evaluere sammen med instruktøren.

I simulationssituationerne lægges der vægt på læring baseret på såvel evidensbaseret teori som praktisk viden og færdigheder samt at læringsrummet er præget af engagement, respekt, faglighed, tolerance og professionalisme.

I egen afdeling

Fordele ved simulationstræning i egen afdeling

En af de store gevinster ved simulationstræning i egen afdeling (in situ simulation) er, at der skabes fokus på placeringen af instrumenter, redskaber og lignende samt på uhensigtsmæssige arbejdsgange og placeringer af ting som f.eks. akutvogn.

Foruden træning i et eller flere relevante sundhedsfaglige emner får personalet også et indblik i egen afdelingsstruktur og forbedringspotentialer i afdelingen. 

Simulationsseancerne tydeliggør opmærksomhedspunkter for afsnittet, og hvor der kan sættes ind med forbedring af overholdelse af afdelingens retningslinjer og øgning af kvaliteten af udførte opgaver.

Udlån af træningsudstyr

Det er muligt at låne udvalgte fantomer og én træningsrobot (Resusci Anne) i SIC. Dette skal aftales et par dage i forvejen, og udstyret skal leveres tilbage til SIC samme dag. Dette aftales med koordinator i SIC.

Se træningsudstyr i SIC

Aktiviteter i SIC

Kurser, færdighedstræning, workshop osv.

Lokalerne og faciliteterne i SIC skaber de ideelle rammer for både færdigheds- og simulationstræning samt debriefing, hvor kameraer, lydoptagere og monitor giver gode muligheder for supervision og feedback.

SIC anvendes derfor af mange forskellige faggrupper til afholdelse af kurser, færdighedstræning, katedralundervisning, workshop etc.

Nedenfor er eksempler på de kurser, vi blandt andet afholder for den prægraduate og postgraduate gruppe.

  • Avanceret hjertestop-teamtræning
  • Basal hjertestopundervisning
  • Klinisk kørekort(stationsarbejde i færdighedstræning)
  • Akut medicinsk teamtræning
  • Studiecafe til modul 4 + 11 + 12
  • Traumetræning
  • Forflytningskurser tværregionalt
  • Forflytningsundervisning/temadage
  • Hjertestopundervisning til studerende
  • Hjertestopundervisning til SSA-elever
  • Neonataltræning
  • Blodsukker-undervisning
  • Tværfaglig klinisk undervisning
  • Kommunikationskurser
  • Basal forflytningsundervisning til alle nyansatte
  • Innovationsenhedens projekter
  • Medicinundervisning/øvelser i autentisk medicinrum.

Herudover anvendes SIC også til afdelingsledelsesmøder, receptioner, temadage og eksterne besøg/fremvisninger. Hvis du har en idé eller et ønske til nye tiltag, sparrer vi meget gerne omkring dette.

Den prægraduate brugergruppe

  • Sygeplejestuderende fra VIA University College, sygeplejerskeuddannelsen i Horsens.
  • Introduktionsforløb for alle SSA-elever der afvikles i de første 14 dage af deres somatiske praktik.
  • Lægesekretærelever.
  • Studerende fra andre studieretninger som f.eks. maskiningeniører/it-uddannelsen.
  • Medicinstuderende fra Aarhus Universitet.

Den postgraduate brugergruppe

Dækker alle faggrupper fra Regionshospitalet Horsens, både nyuddannede samt mere erfarne inden for de enkelte faggrupper.

Træningsmuligheder

Følgende færdigheder/procedurer kan trænes i SIC:

  • PVK
  • Sondeanlæggelse
  • A-punktur
  • Injektionsteknik (im, subc, iv)
  • SIK/KAD anlæggelse på mand/kvinde fantom
  • Sårpleje på fantomer (arterielt og venøst sår)
  • Steril teknik
  • HLR med skala over kompressioner og ventilationer
  • BT-måling (vitale værdier)
  • Prøvetagning (ekspektorat/urin/afføring)
  • Insulingivning/teknik i stikkepuder
  • Forflytning (lejring/mobilisering – bariatrisk dragt – old age simulationsdragt)
  • Medicinrum (ophældning/administration/adfærd/hygiejne etc.)
  • Blanding af AB
  • Test EPJ
  • CVK
  • Picc-line
  • KOL-dragt
  • Operationsleje.

Derudover har vi træningsdukker, der med software kan blive ’levende’ med visning af blandt andet vitale værdier og store muligheder for diverse lyde og stemme.

Her vil det være muligt at køre virkelighedsnære scenarier med en tænkt patienthistorie og gennem træningen have fokus på overblik/planlægning/prioritering og uddeligering/ overvejelser ift. stuegang.

Her kan man aftale en udvalgt ABCDE-problematik og sammen med den studerende arbejde med ovenstående samt bruge muligheden for at tænke færdigheder ind, da træningsdukkerne kan få anlagt KAD/PVK/sonde etc.

Dette kræver dog en aftale med koordinator i SIC, som gerne er behjælpelig med at styre teknikken og komme med sparring.

Kontakt

Har du spørgsmål?

Kontakt en medarbejder hvis du ønsker at høre nærmere om mulighederne for simulationstræning i SIC eller egen afdeling, booking af lokaler eller udlån af træningsudstyr.

Sygeplejerske/koordinator i SIC

Charlotte Hansen 
Tlf. 78 42 52 84 eller 25 59 38 70

Sygeplejerske/assistent i SIC

Jeanne Rømer Gabriel
Tlf. 78 42 52 84 
Mail: jeangabr@rm.dk

Ved ferie/sygdom

Du kan kontakte Forskningsenheden for at booke lokaler:

Line Jensen 
Forskningssektretær 
Tlf. 78 42 61 03

 

Adresse

Simulations & Innovationscenter (SIC) 
Regionshospitalet Horsens 
Sundvej 30 
8700 Horsens

Indgang

Brug Indgang X.

Find vej til hospitalet og se oversigtskort

Mail

Skriv en mail til vores funktionspostkasse.

Send mail til SIC