Om Den Mobile Laboratorietjeneste

Tilbud om prøvetagning i borgerens eget hjem er en særlig service til de borgere, der har meget vanskeligt ved at komme til prøvetagning på hospitalerne eller hos egen læge, selv ved brug af eksisterende transportordninger. Det kan eksempelvis dreje sig om borgere, som er svært konfuse, smertepåvirkede eller sengeliggende.

Det er en forudsætning, at prøvetagningstidspunktet er fleksibelt, idet besøgene tilrettelægges ugevis og ikke kan rekvireres til en bestemt dag.

Ordningen kan ikke benyttes i akutte situationer.

Der kan rekvireres samme analyserepertoire, som det er muligt at indsende fra almen praksis.

Vi har ikke mulighed for at tage blodprøver, som kræver en umiddelbar centrifugering eller anden særlig behandling.

Blodprøver og EKG skal rekvireres senest 4 dage før ønsket prøvetagningsuge, dog gerne 7 dage før. Det giver os mulighed for en optimal ruteplanlægning og dermed mulighed for at betjene flest mulige borgere.

I travle perioder kan der forekomme aflysninger af prøvetagninger grundet begrænset kapacitet i mobiltjenesten.

Vejledning til rekvirering af Den Mobile Laboratorietjeneste

Kontakt

Spørgsmål til Den Mobile Laboratorietjeneste kan ske alle hverdage mellem 8:00-11:30 på tlf.: 78 42 60 50.