Hvordan bestilles undersøgelsen?

Undersøgelsen kan rekvireres af praktiserende læger, speciallæger eller en af hospitalets læger.

Praktiserende læger i optageområdet for Regionshosptialet Horsens

  • Praksis bestiller undersøgelsen i webreq, ”Blodtryk, ligg.gruppe”. Den kliniske problemstilling skal fremgå (fritekst)
  • Den udprintede rekvisition/ptb sendes i kassen med blodprøver til Blodprøver og Biokemi, Regionshospitalet Horsens
  • Blodprøver og Biokemi booker tid til patienten og sender information til patienten

Øvrige samarbejdspartnere:

  • Bestiller i Biokemi "Blodtryk, ligg.gruppe”. Den kliniske problemstilling skal fremgå (fritekst).

VIGTIGT: Efterfølgende sendes mail til proevetagningen@horsens.rm.dk med ønske om et Distal tryk. 

HUSK nedenståendeoplysninger i mailen:

  • Patientens CPR-nummer
  • Rekvirentens ydernummer/rekvirent-nummer

Blodprøver og Biokemi indkalder og informerer herefter patienten.

Behov for akut distal tryk:

Drejer det sig om et akut behov for måling af distalt tryk hos en indlagt eller ambulant patient, kan afdelingen kontaktes på telefon 78 42 60 20.

Forberedelse og smertelindring

  • Tal med patienten om behovet for smertestillende medicin inden undersøgelsen.
  • Det er ikke muligt for personalet i Prøvetagningen at udlevere eller administrere smertestillende medicin på undersøgelsesdagen.

Sådan foregår undersøgelsen

  • Undersøgelsen varer ca. 1 time, hvor patienten skal ligge roligt ned på en seng.
  • Blodtrykket måles først på armen og derefter på ankel eller tå ved hjælp af en specialmanchet.
  • Trykket øges til over det systoliske blodtryk, og ved gradvis tømning af manchetten bestemmes det distale tryk vha. laser doppler-teknik.
  • Manchetopustning kan være smertefuld for patienter med forudgående ømhed i benene.

Hvordan og hvornår får du svar på undersøgelsen?

Praksis og øvrige rekvirenter får resultat af distal trykmåling som elektroniske svar i Biokemi/Webreq umiddelbart efter undersøgelsen.

Særligt for Ortopædkirurgi, RHH:

Ortopædkirurgisk klinik informerer og booker selv tider til egne patienter, hvor der ønskes Distalt tryk. Distalt tryk (BT) bookes i bookingmodulet i Midt EPJ.

Hvad kan undersøgelsen vise?

En måling af blodtrykket i benet, kan hjælpe lægen til at vurdere benets blodforsyning og eventuel åreforkalkning. Undersøgelsens resultat bruges også i vurderingen af sår på benene der ikke vil hele, eller ved kolde fødder og tæer.