Beskrivelse
Definition: ”et uddannelsesforløb for en læge, der ikke inden for det planlagte forløb er i stand til at opnå de kompetencer, som uddannelsesprogrammet angiver”.
Et studie i 2012 i Videreuddannelsesregion Nord fandt, at 5-7 % af alle uddannelsesforløb er uhensigtsmæssige. Det er ikke altid uddannelseslægens egen skyld. Uddannelseslægen er en del af en kontekst – et uddannelsesmiljø, som influerer på uddannelsesforløbet.
Det er oftere de bløde lægeroller, der er udfordret, men det kan være faglighed. Alle afdelinger på RH Horsens har indført vejledermøder, hvor uddannelseslægerne drøftes én efter én. Det skaber gode forudsætninger for at gøre tidlige indsatser for at rette op på forløb, når et uddannelsesforløb bekymrer.
Håndtering af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb i Videreuddannelsesregion Nord
Rapport om Uhensigtsmæssige forløb i Videreuddannelsesregion Nord 2015
Tidsmæssig gennemført uddannelse
Uddannelseslæger må maks. have 10 % fravær i et delforløb. Det udregnes i hele antal dage (360 dage på et år). De Almindelige arbejdsmarkedsregler i forhold til fravær er gældende (eksempel: hvis lægen melder sig syg fredag og rask igen onsdag, tæller både fredag, lørdag, søndag, mandag og tirsdag som fraværsdage - også selvom vedkommende ikke havde planlagt tjeneste mellem fredag og onsdag).
Fravær omfatter for eksempel:
- Egen sygdom, barns sygedage, barsel, omsorgsdage, orlov
- Kurser og uddannelse (obs. på forskellige definitioner):
- I-stillinger: Kurser, som er en obligatorisk del af uddannelsen, tæller ikke som fravær.
- HU-forløb: Møder og kurser, som den uddannelsessøgende læge er blevet sendt på efter aftale med ansættelsesstedets ledelse, tæller ikke som fravær.
- Ferie tæller ikke som fravær.
Attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelsesforløb - Bekræfter, at uddannelseslægens fravær maks. er 10 %.
- Det er uddannelseslægens ansvar, i samarbejde med afdelingen, at dokumentere, at fraværet ikke overstiger 10 %.
OBS KBU-læger afleverer også selv et dokument til sundhedsstyrelsen, hvor de angiver deres fravær.