HovedMEDudvalg
Organisering af MEDudvalg på Regionshospitalet Horsens
MED står for medbestemmelse og medindflydelse, og i de forskellige udvalg i MEDsystemet sidder både leder- og medarbejderrepræsentanter.
Hver afdeling har et lokalt MEDudvalg (LMU), hvor sager omkring sikkerhed, arbejdsmiljø, organisering af arbejdet, besparelser, personalepolitikker og lignende typisk diskuteres.
Herudover har hospitalet et HovedMEDudvalg (HMU), der mødes 6 gange om året. Regionen har derudover et overordnet MEDudvalg (RMU), hvor en leder- og ofte også en medarbejderrepræsentant fra hospitalets HMU deltager.
Regionshospitalet Horsens har valgt at anvende MED-systemet, hvor sikkerheds- og samarbejdsspørgsmål behandles i et en-strenget system. Ved at benytte MED som et samlet forum for medarbejderindflydelse, sikkerhed og arbejdsmiljø, sikres det, at der kommer en naturlig sammenhæng og dialog om de emner, der tilsammen har stor indflydelse på den enkeltes arbejdssituation. Desuden styrkes arbejdet med arbejdsmiljøet, da det er højt prioriteret konstant at efterleve arbejdsmiljølovens bestemmelser som minimumsstandarder.
Information skal ske på så tidligt et tidspunkt, at der bliver gode muligheder for en grundig drøftelse og på en måde, så medarbejderrepræsentanternes synspunkter og forslag kan indgå i grundlaget for ledelsens og politikernes beslutninger. Der skal ske en koordinering mellem Regions-MEDudvalget, Hoved-MEDudvalget og Lokal-MEDudvalgene, så informationer og informationsveje mellem udvalgene er tydelige og tilgængelige.
I Hoved-MEDudvalget ønsker vi at arbejde med, for hospitalet, væsentlige overordnede emner og problemstillinger såsom kulturen på arbejdspladsen, arbejdsglæde, arbejdsmiljø, faglig udvikling, rekruttering og fastholdelse af kompetente medarbejdere – alt sammen til glæde og gavn for patienter, borgere og ansatte.
Referater
Rhh Hmu 06. februar 2025 (Referat)Rhh Hmu 10. december 2024 (Referat)
Rhh Hmu 23. oktober 2024 (Referat)
Rhh Hmu 20. august 2024 (Referat)
Rhh Hmu 10. juni 2024 (Referat)
Rhh Hmu 24. april 2024 (Referat)
Rhh Hmu 22. februar 2024 (Referat)
Rhh Hmu 07. december 2023 (Referat)
Rhh Hmu 14. november 2023 (Referat)
Rhh Hmu 06. november 2023 (Referat)
Rhh Hmu 23. oktober 2023 (Referat)
Rhh Hmu 12. september 2023 (Referat)
Rhh Hmu 28. august 2023 (Dagsorden)
Rhh Hmu 15. juni 2023 (Referat)
Rhh Hmu 17. april 2023 (Referat)
Rhh Hmu 20. februar 2023 (Referat)
Rhh Hmu 05. december 2022 (Referat)
Rhh Hmu 31. oktober 2022 (Referat)
Rhh Hmu 16. september 2022 (Referat)
Rhh Hmu 16. juni 2022 (Referat)
Rhh Hmu 20. april 2022 (Referat)
Rhh Hmu 02. februar 2022 (Referat)