17.11.22

Innovationsplatformen BETA.HEALTH modtager ansøgninger om støtte til innovationsprojekter med væsentlig klinisk værdi frem til den 29. januar 2023.

Danmarks nye nationale innovationsplatform BETA.HEALTH er klar til at uddele penge til innovationsprojekter med fokus på nye og bedre kliniske løsninger til gavn for patienterne.

BETA.HEALTH har to typer innovationsbevillinger:

* BETA.02: DKK 250.000

* BETA.05: DKK 500.000

Innovationsprojekter kan fx være nye løsninger som skaber:

  • Hurtigere og mere præcis diagnosticering af patienter.
  • Forbedret diagnosticeringskapacitet.
  • Grundlag for nye og forbedrede lægefaglige beslutninger.
  • Brug af data og AI software til at udvikle forudsigelsesmodeller til tidlig diagnose.
  • Nye systemer eller processer med det formål at opnå minimalt invasive indgreb.
  • Mere patient-centrede behandlinger uanset deres fysiske placering.
  • Generelt datadrevne og individualiserede behandlinger af patienter.

Bemærk at forskningsprojekter kan ikke modtage støtte, men derimod støttes forskningsbaserede innovationsprojekter, som er modne til at kunne implementeres og udvikles til nye løsninger eller behandlinger.

Der vil blive givet fortrinsret til projekter der kan tilføje væsentlig klinisk værdi til et stort antal patienter. Derudover skal alle ansøgere have en klar og kortfattet projektplan og et udviklingsteam på plads samt præcist formulere projektets potentielle værdi i form af en business case fra hospitalets perspektiv. BETA.HEALTH støttes af Novo Nordisk.

Deadline er 29. januar 2023. Find mere information og ansøg online: betahealth.dk