Oversygeplejerske Kirsten og patient

23.08.2022

Patienter, pårørende, borgere og medarbejdere inviteres til Åbent Hospital søndag d. 4 september kl. 10.00-12.00 på Regionshospitalet Horsens. Her kan du få et unikt indblik i indretningen af en afdeling på ét af fremtidens hospitaler.

På Regionshospitalet Horsens er vi i fuld gang med at bygge fremtidens Akuthospital, som skal sikre borgerne et nutidigt og effektivt hospital. Vi vil i den anledning gerne invitere dig inden for på Hjertemedicinsk Sengeafsnit, som flytter ind i helt nye rammer.

På dagen kan du blandt andet se afdelingens nye sengestuer, høre om hvordan man renoverer et hospital i drift samt se, hvordan en ultralydsskanning af hjertet foregår.

Du kan også blive klogere på, hvordan vi behandler vores hjertepatienter, og hvordan personalet bruger simulationstræning til at forbedre og vedligeholde deres kompetencer samt smage på Hospitalskøkkenets økologiske mad.

På din vej rundt på afdelingen vil du møde specialiserede og dedikerede medarbejdere, som vil fortælle dig om netop deres fagområde.

Tag dine venner og familie under armen til en spændende og lærerig dag. Vi glæder os til at byde jer velkommen. Vi ses.

Læs mere om begivenheden her: https://fb.me/e/6JDoPCTAm