31.01.22

Den 1. februar tiltrådte Else Marie Vestergaard stillingen som forskningsleder på Regionshospitalet Horsens.

Dermed bliver Else Marie leder af hospitalets forskningsindsats i et tæt samarbejde med forskningsleder Marianne Jørgensen Johansson.

Else Marie har været ledende overlæge i Blodprøver og Biokemi på Regionshospitalet Horsens siden 2018 og fortsætter i funktionen sideløbende med det nye hverv som forskningsleder.

Hun har en solid forskerkarriere bag sig inden for bl.a. molekylær medicin og stor ledelseserfaring fra sin tid som henholdsvis laboratorieansvarlig overlæge og ledende overlæge. Ligeledes har Else Marie igennem mange år fungeret som klinisk lektor.

Hospitalsledelsen glæder sig meget til samarbejdet med Else Marie og Marianne omkring den videre udvikling af hospitalets forskningsindsats.