Alle hospitalets medarbejdere var 7. marts inviteret til en reception som markering af titlen som Danmarks bedste mellemstore hospital 2022 - kåret af Dagens Medicin.

Der var pyntet festligt op i Gæstekantinen med en rød lang løber, hvide duge og blomster på bordene samt rød/hvide balloner, da hospitalets medarbejdere var inviteret til reception i dag.

Anledningen var fejringen af titlen som landets bedste mellemstore hospital på en baggrund af bl.a. en høj klinisk kvalitet.

Blandt dagens talere var regionsrådsformand Anders Kühnau, sygeplejefaglig direktør Hanne Sveistrup Demant og næstformand i hospitalet MED-udvalg Lise-Lotte Svane.

Køkkenet havde udover alkoholfrie bobler sørget for canapeer og chokolade ved bordene.