06.04.2022 

jubilæum frivillige.jpg

Hospitalets frivillige blev den 5. april inviteret til fejring af frivilligordningens 14 års jubilæum samt fejring af syv af hospitalets frivillige, som havde henholdsvis fem og ti års jubilæum.

Jubilæerne blev fejret med lagkage, blomster, gaver og fællessang. Til markeringen holdte hospitalsdirektør Lisbeth Holsteen Jessen og koordinator for frivilligordningen Kirsten Frederiksen tale for de frivillige, hvor de takkede dem for deres værdifulde arbejde.

Hospitalets frivillige hjælper til dagligt til på hospitalets forskellige afdelinger og i forhallen, hvor de fungerer som en slags ekstra pårørende. De frivillige kan bl.a. hjælpe patienter og pårørende med at finde vej, hente kaffe, spille spil samt holde dem i hånden, som måtte have brug for det.

Et stort tillykke og tak skal lyde til de frivillige, som hver dag gør stor gavn blandt patienterne.

10-års jubilæum som frivillige:

  • Karen Villumsen
  • Irene Pedersen
  • Lis Høgh
  • Kirsten Christensen
  • Bente Sørensen

5-års jubilæum som frivillige:

  • Kirsten Nørlund
  • Kurt Baunsgaard

Fakta om frivilligordningen på hospitalet:

  • 50 frivillige hjælper til på hospitalets forskellige afdelinger og i forhallen.
  • Der er klar arbejdsfordeling mellem personalet og de frivillige, der ikke må udføre fagspecifikke opgaver, men hjælpe på andre måder.
  • De frivillige fungerer som en slags ekstra pårørende.
  • For at blive frivillig skal man have sociale kompetencer, overskud, tid og formå at lytte og være til stede for patienterne.
  • Alle frivillige har tavshedspligt omkring patienterne.

De frivillige bidrager blandt andet med:

  • at snakke med patienter og pårørende
  • at gå i kiosken for patienter eller sammen med patienter
  • at spille kort, læse højt eller synge for/med patienter
  • at gå en tur sammen med patienter og pårørende
  • at holde patienter i hånden og bare være sammen med patienten
  • at følge patienter hen til en undersøgelse / vise vej
  • at følge nervøse patienter i elevatoren
  • at sidde ved patienter i ventetiden
  • at hjælpe afsnittene med jule- og påskepyntning og hygge
  • at bringe kaffe og drikkevare til ventende pårørende 
  • at hjælpe patienter med at rydde op på sengebordet