Louise Wamberg

28.11.22

Louise Wamberg kommer fra en stilling som afdelingslæge på Medicinsk Afdeling, hvor hun igennem de senere år har opnået væsentlige kompetencer og praktisk erfaring inden for ledelse, samarbejde og drift.

28.11.22

Mange Horsens-ansatte vil også kende Louise allerede fra hendes tid under uddannelse, idet den nye cheflæge gennemgik en væsentlig del af sin speciallægeuddannelse på Medicinsk Afdeling.

- Vi får en ny cheflæge med et indgående kendskab til afdelingen, og som samtidig er involverende, visionær og optaget af, hvad der er bedst for patienterne, siger lægefaglig direktør Nils Falk Bjerregaard.

- Som hospitalsledelse er vi sikre på, at Louise -  i et tæt samarbejde med chefsygeplejerske Hanne Gyldenløve og den øvrige afdelingsledelseskreds - vil stå for at udvikle afdelingen i retning af såvel høj faglighed som trivsel og psykologisk sikkerhed.

Oprindelig blev Louise Wamberg uddannet læge i 2005, ph.d. ved fakultetet Health i 2013 og speciallæge i intern medicin, endokrinologi, i 2019.

I dag varetager Louise også en funktion som ekstern lektor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.

- Vi ser meget frem til det fortsatte samarbejde og byder Louise varmt velkommen som cheflæge og som en del af afdelingsledelseskredsen ved Regionhospitalet Horsens.