23.09.22

Weekenden i uge 40 opgraderes de eksisterende Røntgen It-systemer, RIS og PACS/IMPAX. Afdelinger, som forventes at blive påvirket af omlægningen, er informeret.

Det er en milepæl for Røntgen og Skanning og det billeddiagnostiske område i Region Midtjylland, når hospitalerne i Region Midtjylland har et fælles røntgen it-system ved udgangen af 2022.

Her på Regionshospitalet Horsens sker overgangen i weekenden den 8. og 9. oktober, og herfra er det kun Aarhus Universitetshospital, som mangler at overgå til det nye system pr. 12-13. november, før alle hospitalerne er med.

Hvad betyder det For Røntgen og Skanning?

Opgraderingen svarer til at få et nyt EPJ-system, bare på det billeddiagnostiske område. For Røntgen og Skanning er det derfor en stor opgave, som forudsætter en masse forarbejde, som har været i gang løbende i 2022:

  • Konfiguration i de nye systemer
  • Opdatering af hardware
  • Arbejde i 2 systemer
  • Undervisning af superbrugere
  • Undervisning af slutbrugere.

Afdelingen er aktuelt i fuld gang med den sidste del, dvs. undervisning for sekretærer, radiografer og radiologer samt medarbejdere i de kliniske afdelinger, som også berøres.  

Hvad betyder det for de kliniske afdelinger?

Opgraderingen påvirker hovedsageligt Røntgen og Skanning, men der vil også være nogle kliniske afdelinger, som i forskellig grad bliver påvirket. De er orienteret, og undervisning er planlagt. Noget undervisning er allerede afholdt.

Der er ikke nogen ændringer for afdelingerne, når en billeddiagnostisk undersøgelse bestilles via EPJ. Man ser også fortsat beskrivelsen, som man plejer. Og billeder ses via 'blomsten' i EPJ.

Hvordan foregår implementeringen?

Denne opgradering kræver et set-up, hvor leverandører og It-specialister fra regionens It-afdeling er tilstede på hospitalet, mens det sker.  Lokalerne, som Akut Hjertemodtagelse netop er fraflyttet, vil derfor blive brugt som central for koordinering af RIS/PACS konsolideringen. Samlet set vil det være ca. 20 personer.

Implementeringen vil foregå i flere faser:

  • Første skridt tages allerede den 30. september på COP og DKC, hvor Billeddiagnostik udstyr på de enkelte stuer omlægges. Arbejdet udføres i samarbejde med afdelingen og It-specialister regionens It-afdeling.
  • Go-live weekenden er den 8.-9. oktober. Her ligger den store opgave med at få opgraderet systemerne i Røntgen og Skanning. Opgraderingen følger en prioriteret plan, hvor første step er at få opgraderet udstyret i satellitten i Akutafdelingen.
  • Den første dag: Mandag den 10. oktober bliver den første 'rigtige' dag efter opgraderingen. Ud over undersøgelser på indlagte patienter, vil der være skruet betydelig ned for antallet af undersøgelse.
  • Hypercare i uge 41 og 42: Her vil der være tilstedeværelse af leverandører og specialister. Udover at løse eventuelle tekniske udfordringer, vil det også betyde at de er til rådighed for at svare på spørgsmål fra brugere både i Røntgen og Skanning, samt kliniske afdelinger. Behovet vurderes løbende på statusmøder der vil blive afholdt – deltagere her vil være leverandører og specialister fra RM-it, Røntgen og Skanning, samt sundheds-it.

Efter opgraderingen

Indtil Aarhus Universitetshospital (AUH) har opgraderet, og data er migreret, arbejdes der i to systemer, hvilket betyder at Røntgen og Skanning både skal arbejde i 'de gamle' systemer og 'de nye'.

Når AUH får opgraderet og data er migreret, vil alle hospitaler i Region Midtjylland køre på de samme billeddiagnostiske systemer.

Hvis du vil vide mere, så kan du følge med via RIS/PACS siden på intra, som du finder på forsiden under genvej.

Hvorfor opgraderer og konsoliderer vi?

Vi har haft de nuværende systemer i en årrække. Systemteknisk giver det mening at gøre det nu for at

Ligesom EPJ, Klinisk Logistik og andre digitale løsninger i Region Midtjylland skal RIS+PACS konsolideres, så alle kører på samme løsning og version.

En vigtig del af konsolideringen er migrering af data, hvor data samles:

  • Når Aarhus Universitetshospital opgraderer, vil der også blive migrereret data fra RIS10 til Ris Vue.
  • Data til EI migreres i mindre bidder løbende indtil implementeringen er afsluttet.