18.11.22

RMUK ophører ved udgangen af februar 2023 som IT-løsning i Region Midtjylland til håndtering af MUS- og LUS-samtaler samt samtaler i den lægelige videreuddannelse. Der arbejdes på at finde et alternativ, men tidshorisonten er usikker. Vi skal derfor selv sikre relevant materiale fra tidligere MUS- og LUS-samtaler.

RMUK ophører som løsning til MUS-, LUS- og vejledersamtaler som følge af konkurs hos leverandøren Improvento A/S.

Driften af systemet fortsætter imidlertid frem til udgangen af februar 2023 i samarbejde med en anden leverandør.

RMUK bliver umiddelbart ikke erstattet af en ny digital løsning til håndtering af MUS-samtalerne, men der arbejdes på, at data i en eller anden form fortsat vil være tilgængelig. Det er dog langt fra sikkert, at det lykkes. 

Vi skal derfor selv sikre relevante referater og forberedelsesskemaer fra tidligere MUS- og LUS-samtaler.

De nærlæggende løsninger er enten at gemme relevante filer og sende dem på mail, så materiale opbevares i Outlook, eller at printe filerne i papir og opbevare dem forsvarligt (under lås så andre ikke kan tilgå dem).

Der er desværre ikke mulighed for at journalisere i p-sagerne.

Hvis din leder beder dig sikre egne filer og sende pr. mail, så skal du gøre følgende:

  • Som medarbejder kan du vælge dine handleplaner ved at logge ind i RMUK.
  • Vælg 'Medarbejder' -> 'Udviklingssamtaler-medarbejder'. Her kommer der en oversigt frem med medarbejderens forberedelsesskemaer i kassen til venstre og handleplaner i kassen til højre. I kassen med handleplaner markeres alle (eller som minimum seneste handleplan), herefter vælges 'Eksporter handleplan(er)'.
  • Systemet danner herefter én samlet HTML-fil indeholdende de valgte handleplaner. Tryk 'CTRL'+'P' samtidig. Derved dannes en udskrift og der kan vælges destinationen 'Gem som PDF'. Filen gemmes herefter i medarbejderens eget drev (H-drevet). Filen er nu klar til at blive sendt via mail til leder samt eventuelt til egen private mail og printet hvis papiropbevaring ønskes.
  • Leder gemmer herefter MUS-materialet på sit eget drev (H-drevet). Man kan med fordel oprette ny mappe til materialet og navngive den 'MUS materiale'

Alternativt vil din leder stå for selv at sikre filerne. Hvis denne løsning vælges, så vil du som medarbejder få tilsendt dit eget MUS-materiale.

Grundet GDPR er det ikke lovligt at gemme MUS-materiale i et arkiv i fx Outlook. Både medarbejder og leder skal derfor slette mails indeholdende MUS-materiale i regionens mailsystem inden for 30 dage (både i indbakken og i sendt post).

HR-afdelingen står til rådighed for hjælp med ovenstående.

I forhold til fremtidig afholdelse af MUS, arbejder HR-afdelingen på at gøre en skabelon for MUS/Udviklingsplanen tilgængelig i skrivbart format og lægge det i HR-support på intranettet. 

LUS materialet bliver også om kort tid tilgængelig i HR-support på intranettet.

Funktionsbeskrivelser:

Funktionsbeskrivelser på personniveau opbevares ligeledes i RMUK ud fra den tilgang, at både medarbejder og leder dermed altid kan tilgå den gældende funktionsbeskrivelse.

HR-afdelingen overvejer, hvordan det håndteres fremadrettet. 

Påmindelser om gentagelse af kurser (som ikke er e-learning):

Deltagelse i obligatoriske kurser (eks. brandundervisning) registreres ligeledes i RMUK med en erindringsdato, der automatisk påminder medarbejder og leder, når det er tid for gentagelse.

Også her overvejer HR-afdelingen, hvordan det håndteres fremadrettet.