Forud for indhejsningen var der gået et stort arbejde med at planlægge flytningen af den nye scanner ned i mindste detalje. Der blev fx. lavet et hul i den midlertidige tagdækning for at skabe plads til at hejse den seks ton tunge scanner ned igennem taget.
 
Den nye MR-scanner er ekstra kraftig og leverer nogle andre typer billeder end de nuværende scannere. Derfor skal medarbejderne i Røntgen og Skanning teste den nye scanner igennem en periode, før den kan tages endeligt i brug forventeligt i løbet af oktober.
 

Bygningen, som Røntgen og Skanning holder til i, er i forvejen ved at blive renoveret, så den bliver tidssvarende og mere miljørigtig. Bl.a. får bygningen en ny tagetage med plads til al teknik og ventilation.