21.06.2023

Sara Jacek Rasmussen (tv) og Mette Ladefoged

Både Sara og Mette er vendt tilbage til det, de kom fra, nemlig et job som sygeplejerske på hospitalet. Begge har været ude af hospitalsvæsenet og været ansat som hjemmesygeplejersker og vikar. Men savnet efter det kollegiale fællesskab, den faglige sparring og de faste arbejdstider har trukket dem tilbage.

'Vi har øjne på hinanden'.

Sådan beskriver Sara Jacek Rasmussen den følelse af kollegialt fællesskab, som er en af de vigtigste grunde til, at hun nu er tilbage i et job som sygeplejerske på Hjertemedicinsk Afsnit på Regionshospitalet Horsens.

- Jeg har tidligere haft faste jobs både her på hospitalet og på Aarhus Universitetshospital, før jeg valgte at blive ansat i hjemmesygeplejen i Brædstrup. Der var jeg også glad for mit arbejde, men jeg følte mig samtidig ret alene om opgaverne. Hvis jeg ikke nåede dem, var der ikke nogen, der kom og tog over. Det er der altid her, og det giver en helt anden ro. Man gør sit bedste, men skulle der være noget, man ikke når, så kommer der en og tager over, fortæller Sara, som også har arbejdet som vikar.

- Som vikar bestemmer man i højere grad selv, hvornår man vil arbejde. Men det var også hårdt hele tiden at være opsøgende i arbejdsliv, selv om jeg valgte kun at vikariere på afdelinger, jeg allerede kendte til. Jeg trængte simpelthen til mere ro i mit liv, og det har jeg fået ved at komme tilbage her til Hjertemedicinsk Afsnit.

- Og jeg havde en rigtig god følelse af at komme hjem hertil igen. Jeg er glad for kollegerne, og vi har et godt sammenhold. Det ses som en fælles opgave at få afdelingen til at fungere. Bl.a. har vi indført timeouts, hvor vi i fællesskab koordinerer de patientrettede opgaver, og der er ingen, der bliver overladt til sig selv. Jeg er blevet gladere for at gå på arbejde.

Også Mette Ladefoged, der er ansat som sygeplejerske på Akutafdelingen, er tilbage i velkendte rammer efter et år i det kommunale regi.

- Jeg arbejdede igennem mange år i Skadestuen på Akutafdelingen. Men for nogle år siden havde jeg brug for at afprøve en hverdag, hvor jeg kun gik på arbejde i dagstid. Derfor fik jeg en stilling på et plejehjem, fortæller Mette, som dog hurtigt kom til at savne at have hverdagsfri.

- Jeg sagde jobbet op og begyndte på en uddannelse som fodplejer samtidig med, at jeg fik en vikarstilling på Akutafdelingen. Specialet, kollegerne og en god leder, man kan ping pong'e med, betyder nemlig rigtig meget.

- Kort sagt, så manglede jeg simpelthen min anden familie, som jeg kalder kollegerne her på Akutafdelingen. Derfor var det også mig selv, som tog fat i oversygeplejerskerne her på Akutafdelingen for at spørge, om der igen kunne blive en stilling til mig – og det kunne der, heldigvis.

I dag arbejder Mette igen fast i Akutafdelingen og fortsætter sin uddannelse til fodplejer ved siden af.

- På den måde laver jeg faktisk alt det, jeg gerne vil. Og jeg ved nu, at jeg ikke kan og vil gå på kompromis med gode kolleger og en god ledelse. Det skal der være på den arbejdsplads, jeg skal være på.