28.08.24

Tirsdag den 27. august var vi ca. 4.000 mennesker samlet til den årlige Beringsstafet i Bygholm Park i Horsens.
 
Stafetløbet, som har karakter af én stor firmaudflugt, bød både på masser af hyggelig kollega-tid og motion enten i form af en 5 km lang gåtur eller en løbetur på 2,65 km.
 
69 hold var i år tilmeldt her fra hospitalet, og traditionen tro sørgede Hospitalskøkkenet for god forplejning i form af grillpølser og hjemmebagte brød til alle hospitalets deltagere.
 
Og hvis der havde været en præmie til det bedst udklædte hold, så måtte den uden tvivl være gået til Akutafdelingens 'ældrehold', som havde både rollator og stokke med rundt på ruten.
 
Mange tak for en dejlig aften!
 
 

Kontakt

Annette Borch

Klinisk underviser, Fysio- og Ergoterapien
Tlf. 7842 7802
annette.borch@horsens.rm.dk