31.01.24

Lægevagt Anders og Nils.jpgVagtlægechef i Horsens Anders Vestergaard og lægefaglig direktør Nils Falk Bjerregaard klipper den røde snor til de nye lokaler.

De nye lokaler omfatter undersøgelsesrum samt et nyt venteområde og ligger tæt på Akutafdelingen, så Lægevagtens personale nu samlet ét sted, og alle akutte opgaver løses i det samme område af hospitalet.

Samtidig er adgangsforholdene blevet ændret, så patienter til Lægevagten nu skal ind ad den samme indgang som patienter til Akutafdelingen og Skadestuen.

Indgangen er markeret med akutsymbolet (+) og ligger lige til højre for Indgang A (Hovedindgangen).

Der er både elevator og trapper op til Lægevagtens nye venteområde, hvor patienter skal scanne deres sundhedskort ved ankomsten.

Til nye og bedre rammer

Lægevagten har tidligere befundet sig i pressede fysiske rammer i Røntgen og Skanning.

- Lægevagten er blevet flyttet rundt med, og I har skullet finde jer i mange ting undervejs i det byggeprojekt, som har været igang på hospitalet, sagde  lægefaglig direktør Nils Falk Bjerregaard ved indvielsen af de nye lokaler.

Han gav udtryk for stor anerkendelse til lægerne i vagtordningen, fordi de har vist stor forståelse for de skiftende og ikke særligt tilfredsstillende rammer de senere år.

På en almindelig hverdag kan der komme 45-75 patienter for at blive set i Lægevagten. På en dag i weekenden kan det være langt over 100.

 

LægevagtF.jpg

Kontakt

Nils Falk Bjerregaard

Lægefaglig direktør
tlf. 2286 0649
nilbje@rm.dk