13.11.24

Stort tillykke til Kasper og teamet Signe Kierkegaard-Brøchner (th. på billedet), Marie Bagger Bohn (tv. på billedet), Jens Ole Storm og Bent Lund med offentliggørelsen af artiklen.

Artiklen og projektet bag er blevet til i et tværfagligt samarbejde mellem ortopædkirurger og fysioterapeuter og som et såkaldt forskerspire-forløb, hvor en kliniker med en god ide til et forskningsprojekt men uden forskningserfaring teamer up med andre klinikere med forskningskompetencer og -erfaring. Koblingen giver nogle unikke muligheder for at lave forskningsprojekter, der udspringer af klinikernes dagligdag.

- Jeg er megaglad for at have fået muligheden for at bygge ovenpå mit kliniknære arbejde med et forskningsprojekt. Som fysioterapeuter har vi som udgangspunkt ikke indbyggede forskningskompetencer i vores uddannelse. Men med forskerspire-forløbet har jeg fået hjælp til den akademiske del, så vi rent faktisk er nået i mål med at evidensgøre en del af vores praksis. Det er en stor tilfredsstillelse, også fordi det kan være med til at gøre en forskel for patienterne. Så stor tak til mine kolleger, som har bidraget til og støttet arbejdet, fortæller Kasper.

Studiet bag handler om behandling af overrevne baglårssener og viser, at både kirurgisk og konservativ behandling kan give gode resultater. Men hvilken metode, der er bedst, afhænger af den enkelte patients situation og muligheder. I alt 26 patienter er blevet fulgt og testet bl.a. via funktionelle undersøgelser.

Artiklen med titlen: "Proksimal hamstrings avulsion: Kirurgisk versus konservativ behandling ved hjælp af en fælles beslutningsstrategi med et års opfølgning" kan læses her:

Proximal Hamstring Avulsions: Surgical Versus Conservative Treatment Using a Shared Decision-Making Strategy

Kontakt

Signe Kierkegaard-Brøchner

Fysioterapeut, M.Sc., Ph.d.
Postdoc
signkier@rm.dk 
Tlf. 78427882.