24.09.25
Flere større projekter gennemføres i løbet af den kommende uge
(fra den 26.september til den 3. oktober):
- Forområdet foran Hovedindgangen (Indgang A) åbnes igen for trafik. Området er blevet omlagt med bl.a. en midter-passage for fodgængere og en hævet fodgængerovergang. Biler kommer til at køre i en ensrettet U-formet kørebane rundt på forpladsen. Det meget høje fortov ind mod Nye Nord er nedlagt for at give plads til parkering. I området etableres også en cykelparkering, og p-pladserne fordeles mellem handicappladser, taxakørsel, og korttidsparkering for patienter og pårørende.
- Ind- og udkørslen til Sundvej lukker. Ind- og udkørslen lukker permanent for bilister for til gengæld at give plads til opførelsen af en ny sterilcentral. Bilister henvises i stedet til ind- og udkørslerne via Strandpromenaden. Fodgængere og cyklister vil fortsat kunne tilgå hospitalet via Sundvej.
- Ny overkørsel til og fra Strandpromenaden. Vi er i fuld gang med at ændre den nordligste ind- og udkørsel til hospitalet fra Strandpromenaden. Ind- og udkørslen har hidtil føltes som en bumletur, og det har været til gene for både patienter og trafik. Indkørslen vil derfor være lukket i weekenden den 27. og 28. september. Benyt venligst en af de andre ind- og udkørsler enten via Sundvej eller ved lyskrydset til P-huset (overfor Silvan).
Vi beklager de gener, omlægningerne må afstedkomme. Til gengæld bliver det fremover både mere sikkert, logisk og grønt at bevæge sig rundt på hospitalets udearealer.
De næste etaper bliver:
- Etape 2: Udearealerne omkring Sterilcentralen. Udføres fra 1. – 3. kvartal i 2028.
- Etape 3: Forpladsen ved Indgang C. Udføres fra 2. – 3. kvartal 2026.
- Etape 4 - 8: Den sydlige del af hospitalet, som både omfatter opholdsarealer, passage til Langelinie-anlægget og Hospitalsparken.
Kontakt
Søren Schousboe Laursen
Projektchef
Tlf. 5122 4539
soeren.laursen@horsens.rm.dk
Tim Krøyer Madsen
Projektchef
Tlf. 2966 9344
timkma@rm.dk