25.09.25

Dorthe, Helle, Lena og Inge fra Personaleforeningen.

Der er maskiner, håndvægte, kettle belts og gummigulv samt meget andet i hospitalets nye motionsrum, som officielt blev indviet den 24. september.

Her kan alle ansatte fremover træne for bare 50 kr. om måneden på det tidspunkt af døgnet, som passer bedst.

- Vi er gået fra ca. 50 kvm, et lille mørkt rum og 14 medlemmer til det her store lyse og dejlige rum på 150 kvm og 72 medlemmer, sagde Dorthe Mortensen på vegne af hele personaleforeningen.

- Så tak til jer, der har hjulpet med at træde på speederen i forhold til at få sådan et rum med de muligheder, og til jer, der bruger motionsrummet for at holde det pænt og rent, så terapiens patienter også kan være der.

Sygeplejefaglig direktør Mette Ringtved takkede tilsvarende Personaleforeningen for at have taget initiav til det nye, lækre rum. Det har mange glædet sig til at tage i brug.

- Det her rum er ikke bare et par maskiner og nogle vægte. Det er et sted, hvor vi kan tanke energi, koble af og passe på os selv. Og det er vigtigt, for vi arbejder hver dag i et felt, hvor vi giver rigtig meget af os selv.

- Med det her rum har vi den mulighed lige her på matriklen, uden undskyldninger om vejr, transport og åbningstider.

Og med ønsket om, at motionsrummet ikke blot udgør en mulighed for at få pulsen op, men også for at mødes på tværs af afdelinger, styrke fællesskabet og have det sjovt sammen, blev det nye motionsrum officielt erklæret for åbent.

Den røde snor LILLE.jpg

Kontakt

Mette Vestergaard Rasmussen

Kommunikationschef
Tlf. 2381 8614
metvesra@rm.dk