25.11.25

Ph.d.-forsvar Nicolai Kjældgaard Kristensen.jpg

Projektet bærer titlen 'Mortality and Cause of Death in Patients with Periprosthetic Joint Infection following Hip and Knee Arthroplasty' og tager udgangspunkt i, hvordan patienter, der får en infektion i deres hofte- eller knæprotese, har markant højere dødelighed end andre, og hvordan det faktisk ikke kun handler om infektionen i sig selv.

Nicolai anvender epidemiologisk registerforskning i projektet om dødelighed ved reoperation af infektioner i hofte- og knæproteser. I projektet skal den ”sande” danske dødelighedsprocent findes, herunder en sammenligning med reoperationer uden infektion. Projektet klarlægger også, hvilke bakterier der giver højest dødelighed, og endelig gennemføres en årsagsanalyse af dødsfald efter reoperation for infektioner i proteser. 

Projektet gennemføres i et samarbejde imellem Forskningsenheden, Ortopædkirurgi, Regionshospitalet Horsens og Forskningsenheden Center for Planlagt Kirurgi, Hospitalsenhed Midt.

Hvornår?

Fredag den 5. december 2025.

Kl. 14:00 - ca. 16:00, efterfulgt af reception.

Hvor?

Auditoriet, Regionshospitalet Horsens, Sundvej 30, 8700 Horsens.

Alle er meget velkomne, men send gerne en besked til Nicolai på nicolai.kristensen@clin.au.dk, hvis du deltager i receptionen.

Vejledere

✔️ Jeppe Lange MD, PhD (hovedvejleder), forskningsansvarlig overlæge ved Ortopædkirurgi, Regionshospitalet Horsens og viceinstitutleder ved Institut for Klinisk Medicin, Health - Aarhus University.

✔️ Brian Elmengaard, forskningsansvarlig overlæge og ph.d., Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg ved Hospitalsenhed Midt.

✔️ Per Gundtoft afdelingslæge og ph.d., Ortopædkirurgi, Aarhus Universitetshospital.

✔️ Alma B. Pedersen, overlæge, ph.d. og dr.med. i ortopædkirurgisk epidemiologi, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital.

Kontakt

Jeppe Lange

Forskningsansvarlig overlæge på Ortopædkirurgi og vice Institutleder på IKM
jepplang@rm.dk