25.06.2026
Opdateret 27.08.2026

Du og din familie får muligheden for at komme helt ind i maskinrummet på Regionshospitalet Horsens, når hospitalets dygtige medarbejdere slår dørene op til en dag fyldt med rundvisninger, demonstrationer og smagsprøver for både børn og voksne.
Arrangementet er for alle og tilmelding er ikke nødvendig.
Program
Her kan du se programmet for Åbent Hospital 2026. Se også en oversigt over guidede ture, og hvornår de foregår.
Gennem dagen kan du møde hospitalets medarbejdere, prøve spændende aktiviteter og få et unikt indblik i hverdagen på et moderne hospital.
- Åbent Hospital giver en særlig mulighed for at komme bag facaden og opleve, hvordan et hospital fungerer i hverdagen. Vi håber, at besøgende går hjem med større indsigt og tryghed – og vi glæder os til at byde hele byen velkommen den 6. september.
Sådan så det ud til Åbent Hospital i 2024
Gå ind på adressen øverst i denne vejledning for at se videoen.
Det kan du bl.a. opleve
- Se frugter blive MR-scannet, og vær med til at tage røntgenbilleder af din egen bamse.
- Doser medicin (M&M's) i doseringsæsker – og tag æskerne med hjem.
- Mød Donorenheden, og registrer dig som donor, hvis du har lyst.
- Læg puslespil, vind en præmie, farvelæg en tegning eller få taget en "blodprøve" eller et ekkokardiogram på din bamse.
- Besøg bamsehospitalet ved VIA University College.
- Gør din bamse klar til operation hos Anæstesien.
- Se, hvordan gips og bandager anlægges – og prøv selv at få lagt en gips.
- Prøv fysio- og ergoterapeuternes forhindringsbane og hjælpemidler.
- Få inspiration til en sund livsstil med bl.a. yoga-øvelser.
- Bliv klogere på, hvordan hospitalet arbejder med klima og bæredygtighed.
- Lær førstehjælp, og prøv VR-briller med guidning i håndtering af hjertestop.
- Tag VR-briller på, og få et indblik i demens – eller få lavet et kunstigt sår hos Social- og Sundhedsuddannelserne.
- Oplev det avancerede udstyr, der bruges i behandlingen af svært syge patienter.
- Udforsk de mange sundhedsuddannelser, og bliv klogere på velfærdsteknologi.
- Lyt til medarbejderkoret, som er en del af Kulturhospitalet - et samarbejde med Horsens Musik- og Balletskole. De optræder i forhallen kl. 11 og 12.
Her kan du bl.a. komme på rundvisning
- Kapellet (kapelsalen)
- Det arbejdende hospitalskøkken
- Anæstesien/Dagkirurgien
- Røntgen og Skanning
- Ortopædkirurgisk sengestue
- Ortopædkirurgisk skadesklinik
- Hjertesygdomme i Simulations- og Innovationscenteret
- Intensiv simulationsstue
- Fysio- og ergoterapien
- Medicinrum i Simulations- og Innovationscenteret
- Analysehallen med blandt andet et rørpostsystem.
Det kan du bl.a. smage
- Smagsprøver på både søde og salte lækkerier fra hospitalskøkkenet.
- Sunde snacks fra Livsstilscenter Brædstrups eget køkken.

Kontakt
Caroline Frøsig Suhr
Persondatakonsulent og projektleder
Tlf. 21 59 81 83
Caroline.suhr@rm.dk