26.03.2026

Forskningens Døgn 1.png

Billede fra Forskningens Døgn 2025 på Regionshospitalet Horsens. 

Regionshospitalet Horsens inviterer til Forskningens Døgn torsdag den 23. april. Det sker, når vi åbner dørene til en eftermiddag fyldt med viden, inspiration og konkrete eksempler på, hvordan forskning gør en forskel i praksis. 

Forskningens Døgn_Plakat uden url.png

Keynote: En hverdagsrevolution er nødvendig

Eftermiddagen indledes med keynote-foredrag ved Anders Perner, professor og overlæge på Rigshospitalet. 

Under titlen ‘En hverdagsrevolution er nødvendig’ sætter han fokus på behovet for at styrke den forskning, der direkte forbedrer patientbehandlingen:

Hverdagsrevolutionen handler om, at vi i langt højere grad skal fokusere på forskning, der direkte og sikkert forbedrer behandlingen – for alle patienter, uanset hvad de fejler, og hvor de bor. Det kræver nye fællesskaber mellem patienter og sundhedsprofessionelle – og at forskning i højere grad bliver en integreret del af driften.  

Med afsæt i både forskning og klinisk praksis stiller Anders Perner skarpt på, hvordan vi i sundhedsvæsenet kan bevæge os fra tradition til evidens – og skabe reel værdi for patienterne. 

Forskerdyst: Otte forskere – én vinder

Som en del af programmet kan man opleve en forskerdyst, hvor otte forskningsaktive medarbejdere fra hospitalet dyster i at formidle deres forskning på den mest engagerende måde. 

I forskerdysten indgår: 

  • Albina Salihu 
    Kliniske graviditetsrater efter intracytoplasmatisk sædcelleinjektion hos kvinder ≥40 år i kombination med nedsat sædkvalitet  
  • Anne-Birgitte Garm Blanvsfeldt 
    Undersøgelse af nye cellepopulationsdata fra rutinemæssige blodprøver ved kæmpecellearteritis  
  • Mads Dam Lyhne 
    Ilt og risikostratificering ved akutte lungeblodpropper: et internationalt kohortestudie  
  • Mads Vandsted Svart 
    3 uger på ketogen diæt passer godt på hjernen  
  • Mette Wulf Christensen 
    Uforklaret tidlig aldring af æggestokkene som markør for aldersrelaterede sygdomme hos unge kvinder i fertilitetsbehandling: langtidsopfølgning af en national fertilitetskohorte  
  • Morten Hansen 
    Sygdomsmonitorering ved patienter med kæmpecellekarbetændelse  
  • Nikolaj Rittig 
    Tarmen og vores metaboliske sundhed  
  • Ronja Leth 
    Udvikling af et nordisk pensum i ultralyd ved mavesmerter for akutlæger. 

 

Publikum får mulighed for at opleve forskningen helt tæt på – og være med til at finde én vinder af en præmie på 5.000 kr. for bedste foredrag. 

For alle med interesse for fremtidens sundhedsvæsen

Forskningens Døgn er for alle, der er nysgerrige på viden – og i særlig grad for jer, der arbejder med, forsker i eller interesserer jer for udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen. 

Den primære målgruppe er: 7.-10. klassetrin, voksne, unge (inkl. ungdomsuddannelser).  

På Forskningens Døgns hjemmeside kan du læse mere om arrangementet.

Flere oplysninger:

Line Jensen
Forskningssekretær
Tlf. 7842 6103
linejen8@rm.dk