Mæt på Akut: Patienterne får mad, når behovet opstår

06.05.2026

Louise Damgaard er klar til at servere en portion mad til en patient, inden han udskrives.

På Akutafdelingen er man midt i en prøvehandling, der skal sikre, at patienterne får mad, når de har brug for det. Med Mæt på Akut – hurtig ernæring til korte ophold er de faste måltider erstattet af fleksibel servering. Det betyder, at patienterne kan bestille mad døgnet rundt – i stedet for kun på bestemte tidspunkter.

Efter ni uger begynder de første erfaringer at tegne sig.

På en akutafdeling er patienternes behov sjældent forudsigelige. Nogle er kun indlagt i få timer, andre lidt længere. Mange kommer direkte fra en akut situation og kan have været uden mad i mange timer. Derfor opstår sulten ikke nødvendigvis klokken 8, 12 eller 18.

Menuen er enkel og genkendelig, og patienterne kan få mad, når appetitten melder sig i hele døgnets 24 timer.

Madsortimentet, der indgår i Mæt på Akut.

Prøvehandlingen har tre klare mål:

• Patienttilfredsheden må ikke falde
• Madspild må ikke stige
• Ressourceforbruget må ikke øges

Samtidig undersøger afdelingen, om nye tiltag - som en ta’-med-hjem-pose - kan understøtte hurtigere udskrivelse.

Alle hverdage er der en måltidsvært, som har ansvar for kostforplejningen til patienterne, fortæller servicechef Kirsten Rytter Knudsen.

Selvom servicepersonalet i høj grad driver opgaven, er ambitionen, at Mæt på Akut skal være et fælles projekt på tværs af faggrupper.

Pleje, køkken og service spiller derfor sammen om at sikre, at patienterne får mad på det rigtige tidspunkt.

Baggrunden er blandt andet erfaringen med, at patienter tidligere ikke altid fik noget at spise. Ikke fordi viljen manglede, men fordi plejepersonalet naturligt måtte prioritere akutte opgaver først.

For serviceassistenterne har projektet betydet en tydelig ændring i hverdagen.

Tidligere var opgaverne ofte bundet op på faste tidspunkter. Nu er arbejdet mere løbende. Patienterne skal opsøges flere gange i løbet af vagten, og nye patienter kommer hele tiden til.

Det kræver både overblik, initiativ – og en ny form for kontakt til patienterne.

- Man kan sige, at serviceassistenterne har fået en slags flyverfunktion. De bliver aldrig helt færdige med at tilbyde mad, fordi der hele tiden kommer nye patienter. Det stiller nogle naturlige nye krav til arbejdet, fortæller serviceleder Jan Hoberg.

En del af opgaven er også at vende tilbage senere, hvis patienten ikke er sulten første gang.

For serviceassistent Louise Damgaard, som arbejder med konceptet i dagtimerne, har ændringen været tydelig.

Tidligere handlede arbejdet primært om at varme og servere mad på faste tidspunkter. Nu er hun i højere grad blevet en del af patientforløbet.

Hun starter dagen med at danne sig et overblik over patienterne på en skærm i afdelingens anretter køkken. Derefter går hun rundt og tilbyder mad og vender tilbage senere, hvis behovet opstår.

– Det varierer meget med antal af patienter. Derfor varierer travlheden også meget. Om dagen er maden blevet den primære opgave for os serviceassistenter på afdelingen, fortæller Louise.

Portionerne står klar i køleskabet. Klar til at blive taget ud og varmet op i ovn eller mikroovn.

Louise oplever samtidig, at samarbejdet med sygeplejerskerne er blevet tættere.

– Hverdagen er blevet mere spændende, og jeg har fået et tættere samarbejde med sygeplejerskerne. Jeg synes, det er sjovt at være en del af deres behandlingsplan, siger hun.

Og hun har allerede bemærket en favorit blandt patienterne:

– Den ret, der går bedst i dagtimerne, er kartoffelmos med kødsauce.

Maden varmes helst op i ovnen. Men hvis en patient skal have en hurtig portion mad, tages mikroovnen i brug.

Når flere faggrupper arbejder tættere sammen, stiller det også krav til kommunikationen.

Serviceassistenterne har ikke samme indsigt i patienternes situation som plejepersonalet. Derfor er det vigtigt, at relevant information deles – for eksempel hvis en patient har særlige behov, kan være udadreagerende, have fødevareallergier eller andre kosthensyn.

Erfaringerne fra den første periode viser, at det tværfaglige samarbejde er afgørende.

– Kommunikationen mellem faggrupperne er afgørende, hvis vi skal lykkes med det nye madkoncept, siger Jan Hoberg.

Et stykke over halvvejs i forsøgsperioden tegner der sig et billede af et projekt, der fungerer godt i dagtimerne. I forhold til aftener og weekender, er der stadig læring at hente.

Indtil videre viser erfaringerne, at:

• Patienterne tager godt imod det fleksible tilbud
• Madspildet indtil videre er begrænset
• Arbejdsgangene fortsat udvikler sig

Noget, der har overrasket, er, at der endnu ikke har været behov for at udlevere ta’-med-hjem-poser.

Efter fire uger blev der desuden tilføjet rugbrød til menukortet.

– Flere patienter havde svært ved at undvære det, og det ville vi gerne imødekomme, fortæller Kirsten Rytter Knudsen.

Mæt på Akut er forsat en prøvehandling frem til ultimo maj. De kommende uger skal bruges på at samle de sidste erfaringer og vurdere, om der er behov for justeringer.

Louise er klar til at servere en portion mad og drikke til en indlagt patient.

Ambitionen er, at patienterne i højere grad får dækket deres behov – også når indlæggelsen er kort og uforudsigelig.

Samtidig giver projektet nye muligheder for, at servicepersonalet kan spille en aktiv rolle i patientforløbet og aflaste plejepersonalet.

Hvis erfaringerne holder, kan Mæt på Akut blive en model for, hvordan man fremover kan tænke mad og service på flere afdelinger.

Servicechef
Tlf. 2940 6885
kirstknu@rm.dk