Når faste rammer skaber ro omkring selvskade

22.05.2026

Erfaringen med de faste patientforløb er større tryghed for patienterne, bedre arbejdsgange for medarbejderne og mindre uro i akutafdelingen. Kirurgien har tilsvarende gode erfaringer.

Når psykiatriske patienter med alvorlige selvpåførte sår kommer i akutafdelingen – særligt sent om aftenen eller om natten – sætter det hurtigt mange faggrupper i bevægelse. Akutafdelingen, psykiatrien, socialområdet og kirurgiske specialer bliver involveret, og situationerne kan udvikle sig til komplekse og ressourcekrævende forløb. Samtidig kan det skabe utryghed og uro for øvrige patienter i afdelingen.

På Regionshospitalet Horsens har man derfor etableret et fast ambulant tilbud til patienter med gentagen selvskade. Aktuelt indgår to patienter i ordningen. I stedet for at møde akut op bliver de set i sårambulatoriet på planlagte tidspunkter – hver tirsdag formiddag – hvor sår vurderes og behandles i rolige og kendte rammer.

– Vi ved, at de her patienter skader sig selv igen og igen. Derfor har vi bygget et system op omkring dem, så de kommer ind på faste tidspunkter, hvor vi håndterer de sår, der er, siger overlæge og professor Jeppe Lange fra Ortopædkirurgi.

Forløbet er bygget op i samarbejde mellem ortopædkirurgien, psykiatri og sociale tilbud. Det betyder, at både medarbejdere og patienter ved, hvem der gør hvad, og at patienterne møder kendte fagpersoner, som kender deres historie og selvskadens mønstre.

Samtidig skaber de faste rammer mere ro i hverdagen omkring patienterne og færre akutte situationer i afdelingen.

- Det har vist sig at være lægefagligt utroligt sikkert. Vi ser ikke infektioner, og vi ved, at patienterne heler godt. Samtidig giver det ro omkring hele forløbet, siger Jeppe, der bærer det lægefaglige ansvar for ordningen.

Tanken er, at modellen giver patienterne mere forudsigelighed og en oplevelse af sammenhæng. For medarbejderne betyder den færre akutte situationer, mindre belastning i vagttid og mindre risiko for, at mange medarbejdere bliver trukket ind i samme forløb.

Jeg synes, at patienterne får en bedre behandling. Samtidig reducerer det behovet for mange akutte forløb og involvering af mange kolleger, forklarer Jeppe.

Ordningen har været i brug siden starten af 2020. Erfaringen er, at selvskaden ikke nødvendigvis bliver mindre hyppig, men at faste rammer kan skabe en mere tryg og sammenhængende håndtering.

Også i Afdeling for kirurgi arbejder man målrettet med faste og koordinerede forløb til den gruppe patienter, der gentagne gange indlægges efter at have slugt genstande som batterier, barberblade eller andre skarpe materialer.

Her oplevede man tidligere patienter, som kunne komme flere gange dagligt - ofte om natten - for akut at få fjernet genstande fra spiserør eller mavesæk. Det trak store ressourcer fra alle berørte parter omkring patienten.

Derfor blev alle involverede parter samlet til fælles møder for at skabe en mere struktureret tilgang omkring patienterne.

- Vi var 21 mennesker samlet omkring én patient. Psykiatri, politi, bosted, akutafdeling, anæstesi og kirurgi. Alle havde et ansvar i det her, fortæller cheflæge Mehmet Öztoprak.

Løsningen blev blandt andet at reservere et fast tidspunkt hver dag klokken 11, hvor patienten kunne komme ind og få fjernet genstande under rolige og planlagte forhold i stedet for gennem akutte indlæggelser.

Målet var at fjerne noget af dramatikken og de mange akutte reaktioner omkring patienten.

- Vi tog dramaet væk og gjorde det til faste rammer. Patienten vidste præcis, hvad der skulle ske, hvem hun skulle møde, og hvordan forløbet foregik, siger Mehmet.

Erfaringen blev hurtigt markant. Efter få dage begyndte patienten at udeblive fra den faste tid, fordi der ikke længere var behov for akutte indgreb i samme omfang.

- Allerede efter mindre end en uge fik vi den første opringning fra bostedet om, at hun ikke havde slugt noget og derfor ikke kom. Fra at møde op flere gange dagligt faldt det til måske én gang hver anden uge, fortæller Mehmet.

Ifølge afdelingen handler indsatsen ikke om én enkelt løsning, men om tæt koordinering, klare aftaler og fælles rammer på tværs af faggrupper og sektorer.

– Når man får pillet reaktionen og dramaet af situationen og gør det til noget forudsigeligt, så ændrer det noget for patienterne, siger Mehmet.

Både Jeppe og Mehmet er derfor glade for den koordinerede struktur, der nu er skabt omkring patienter med kompleks og gentagen selvskade.

Klinisk professor og overlæge
Ortopædkirurgi, Regionshospitalet Horsens.
Tlf. 26 85 32 90
jeppe.lange@clin.au.dk
jepplang@rm.dk

Cheflæge
Kirurgi
Tlf. 7842 6228
mehmoezt@rm.dk