30.03.2026

Påtient- og pårørendecafé_web.png

Har du – eller en af dine nærmeste – været indlagt på intensiv, inviterer vi jer til en tryg og uformel café, hvor der er plads til samtale, refleksion og fællesskab.

At komme sig efter kritisk sygdom kan være en lang proces – både fysisk, psykisk og mentalt. Mange tidligere patienter og pårørende oplever, at det kan være svært at dele deres oplevelser med andre, som ikke selv har stået i samme situation. 

- Det kan være svært at sætte ord på tiden som kritisk syg – især over for nogen, der ikke selv har oplevet det, siger Kathrine Frederiksen, der er klinisk udviklingssygeplejerske på Intensiv.

I caféen får du mulighed for at møde andre, der har været igennem lignende forløb, og dele erfaringer, tanker og bekymringer i et trygt rum. Som deltager bestemmer du naturligvis selv, om du vil dele – eller blot lytte.

Faglig støtte og trygge rammer

‍Caféen faciliteres af erfarne intensivsygeplejersker, som også står klar med viden og støtte.

- Erfaringer viser, at både patienter og pårørende har stor glæde af at møde andre i samme situation og spejle sig i hinandens oplevelser,
tilføjer Kathrine Frederiksen.

Pårørende er meget velkomne – deres rolle og oplevelser er en vigtig del af forløbet.

Praktisk information

Første café: Onsdag den 22. april
Tidspunkt: Kl. 14.00–16.00
Sted: Intensivafsnittet, Regionshospitalet Horsens.

Du finder caféen via Indgang B.

 

Der afholdes også en café onsdag 28. oktober 2026 og onsdag 21. april 2027.

Kontakt

Charlotte Jakobsen

Oversygeplejerske Intensiv

Tlf. 24974277
charljob@rm.dk