06.07.26
Barbara Baden (tv) og Anne Dindler udgør den nye afdelingsledelse i Borgernær Sundhed.
Regionsrådet har netop godkendt aftalerne, som bl.a. fastlægger hvilke opgaver og medarbejdere, der ved årsskiftet skal overgå til regionen - og dermed Regionshospitalet Horsens.
Delingsaftalerne er nu ligeledes blevet godkendt af byrådene i de fire samarbejdskommuner Horsens, Hedensted, Odder og Skanderborg.
Her på Regionshospitalet Horsens betyder det, at vi pr. 1. januar får ca. 150 nye medarbejdere og ledere, som i dag arbejder i kommunerne, og som også i fremtiden skal løse opgaver helt tæt på borgerne.
Medarbejderne ansættes i hospitalets nye afdeling for Borgernær Sundhed, som bliver ansvarlig for at drive de opgaver, der skal flyttes fra kommune til hospital. Det drejer sig bl.a. om akutsygeplejen og driften af de i alt ca. 90 sundheds- og omsorgspladser.
- Med delingsaftalerne har vi nået en vigtig milepæl i forhold til at integrere den borgernære sundhed med hospitalet. Vi glæder os meget til at byde vores kommende kollegaer velkommen og er stolte over, at deres mange kompetencer og viden nu bliver en del af hospitalet. Det skal vi bygge videre på, så vi sammen får skabt et endnu bedre sundhedstilbud til borgerne i vores område, siger cheflæge Anne Dindler og chefsygeplejerske Barbara Baden, som udgør den nye afdelingsledelse i Borgernær Sundhed.
Fra hospitalets side vil vi inden sommerferien have besøgt de nuværende akut- og rehabiliteringspladser i alle de fire kommunerne. Dialogen om det fremtidige samarbejde er således allerede begyndt.
Kontakt
Anne Dindler
Speciallæge intern medicin; geriatri
Ledende overlæge
anne.dindler@horsens.rm.dk
Tlf. 7842 6755.
Barbara V.B.Baden
Chefsygeplejerske
Borgernær Sundhed
barbad@rm.dk
Mobil 3126 4950.