Anæstesilæger
Afdelingens uddannelsesteam:
Ledende uddannelsesansvarlig overlæge Anne Mette Skjødt-Jensen
UKYL, 1. reservelæge Johanne Marie Holst indtil maj 2024
UKYL, afdelingslæge Kristian Friesgaard fra maj 2024
Uddannelsesansvarlig YL, Mathias Sinkbæk Thomsen
Afdelingen er normeret til 5 (max 7) introduktionsstillinger og 3 HU-stillinger pr. år.
Introduktionsstilling - læge:
Der er udarbejdet et formaliseret introduktionsprogram på 9 uger, hvor Introduktionslægen går surnummeret. Den første periode foregår på Dagkirurgien, 2. periode på Operation og Opvågning og 3. periode på Intensiv. Først derefter er der vagtfunktion. Der er tæt supervision i hele ansættelsesforløbet, og der er altid en speciallæge i tilstedeværelsesvagt.
Der forudsættes deltagelse i det regionale undervisningstilbud, som er fastlagt for stillingen. Desuden er der afsat 5 uddannelsesdage til fantomtræning, fordybelse i områder efter interesse mm.
Introduktionsstilling – Anæstesi:
Anæstesiologi - Videreuddannelsesregion Nord (videreuddannelsen-nord.dk)
Hoveduddannelsesstilling - læge:
Sidste år af Hoveduddannelses i Anæstesi (HU) kan foregå på Regionshospitalet Horsens. Der udarbejdes et individuelt introduktionsprogram, som følges de første 14 dage. HU-lægen arbejder på lige vilkår med afdelingens speciallæger og er hovedvejleder for en Introduktionslæge under sin ansættelse.
Hoveduddannelse – Anæstesi:
Anæstesiologi - Videreuddannelsesregion Nord (videreuddannelsen-nord.dk)
Generelt om lægelig videreuddannelse i afdelingen
Hver anden måned afholdes vejleder- og uddannelsesmøder. Her drøftes Introduktionslægernes status og evt. problemer tages op. Hovedvejledere og LUAO er ansvarlige for tilbagemelding til Introduktionslægerne. Som hovedvejleder for Introduktionslæge deltager HU-læger i uddannelsesmøder. Afdelingens uddannelsesmiljø og nye uddannelsestiltag drøftes løbende med afdelingens speciallæger. På afdelingens speciallægemøder drøftes HU-lægernes status og evt. problemer, og hovedvejledere samt LUAO er ansvarlige for tilbagemelding. En gang årligt afholdes et obligatorisk ”3 timers møde”, hvor yngre læger skal udarbejde forslag til forbedringer af afdelingens lægelige videreuddannelse. Arbejdstilrettelæggelsen tager i videst muligt omfang hensyn til de uddannelsessøgendes uddannelsesbehov og -ønsker.
Alle uddannelsessøgende læger, får tildelt en hovedvejleder, før de starter i afdelingen. Alle afdelingens speciallæger fungerer som hovedvejledere og kliniske vejledere. Det tilstræbes, at alle vejledere har vejlederkursus for speciallæger.
Videreuddannelse – læger:
URSARN (uddannelsesråder for specialet Anæstesiologi i Region Nord) har samlet generelle oplysninger om alt inden for lægelig videreuddannelses i Uddannelsesregion Nord på følgende platform:
https://padlet.com/nettemn/ursarn-d6z6iy98sovdatge
Anæstesi sygepleje - specialuddannelse
Specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje er en 2-årig videregående uddannelse.
Til specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje kan optages ansøgere, der opfylder følgende betingelser:
- Bestået dansk eller udenlandsk eksamen i sygepleje på bachelor niveau eller eksamen i sygepleje suppleret med videnskabsteori og – metode på diplomniveau
- Dansk autorisation som sygeplejerske
- Bred klinisk erfaring svarende til minimum 2 års fuldtidsansættelse
Regionshospitalet Horsens ansætter for nuværende 2 kursister 2 gange om året - 1. marts og 1. september
Uddannelsens opbygning
Anæstesiafsnittet på Regions Hospitalet Horsens er godkendt som hoveduddannelsessted for Specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje. Uddannelsen gennemføres jf. Den Nationale Uddannelsesordning 2018. Uddannelsesordningen er udarbejdet på baggrund af Bekendtgørelse om specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje og godkendt af sundhedsstyrelsen.
Formålet med specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje er, at sygeplejersken udvider sin viden, færdigheder og kompetencer med henblik på at varetage funktionsområdet for en specialuddannet sygeplejerske i anæstesiologisk sygepleje. Målformuleringerne tager udgangspunkt i Bekendtgørelsen § 6 stk. 2 der beskriver det overordnede mål for uddannelsens fire kliniske perioder. Den kliniske uddannelse tilrettelægges som 4 perioder af 6 måneders varighed, hvori alle de teoretiske og kliniske uddannelsesaktiviteter er indlagt.
Den kliniske uddannelse tilrettelægges med udgangspunkt i målformuleringer for de enkelte uddannelsesperioder samt specifikke mål indeholdt i lærings- og evalueringsredskabet Klinisk kompetencevurdering. Specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje er forankret i klinisk praksis og foregår vekslende mellem praksisudøvelse, teoriforløb og øvrige uddannelsesaktiviteter. I den kliniske del af uddannelsen foregår der teoretisk undervisning, svarende til 172 timer over de to uddannelsesår. Den teoretiske del af uddannelsen foregår ved Regionshuset i Aarhus strækkende sig over 8 måneder og afsluttes med en eksamen.
De gennemgående lærings - og evalueringsmetoder, der anvendes under uddannelsen er kompetencevurdering, N-ANTS, fokuseret praksisbeskrivelser, simulationstræning, samtaler og evaluering
Praksis på Regionshospitalet Horsens
På Regions Hospitalet Horsens yder anæstesiafsnittet anæstesiologisk sygepleje til organkirurgisk, gynækologisk / obstetrisk og ortopædkirurgisk speciale og varetager desuden præanæstesiologiske tilsyn til operationspatienter samt yder assistance og beredskab til ECT behandling, akutte opgaver - f.eks. traumekald, medicinsk og kirurgiske akutkald, hjertestopbehandling samt behandling af nyfødte.
Generelt om uddannelsen:
https://rm.plan2learn.dk/KursusValg.aspx?id=63788
Uddannelsesansvarlig anæstesisygeplejerske: Thomas Hauberg Larsen THLARS@rm.dk
Sygeplejersker operation - efteruddannelse
Efteruddannelse for operationssygeplejersker:
Efteruddannelse for erfarne operationssygeplejersker | Region Midtjylland (plan2learn.dk)
Perioperativ uddannelse operationssygeplejersker:
https://rm.plan2learn.dk/KursusValg.aspx?id=59196
Efteruddannelse anæstesisygeplejersker:
Efteruddannelse for anæstesisygeplejersker | Region Midtjylland (plan2learn.dk)
Sygeplejerskestuderende - operation
På COP får vi sygeplejerskestuderende fra 3., 5., og 7. semester to gange årligt. Fælles for de studerende er, at de inddrages i vores hverdag og daglige arbejde på operationsstuerne. Derudover er der fokus på refleksion, over de handlinger vi foretager os, så vi italesætter og identificerer sygeplejen for de studerende.
På 3. semester er de studerende i afdelingen i 8 uger. Under deres praktik har de fokus på klinisk lederskab - herunder klinisk beslutningstagen, tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde, involvering af patienten og kommunikation. Halvvejs i praktikken skal de til Klinisk Eksamensforudsætning (KEF), som er en fælles refleksion mellem studerende fra to forskellige afdelinger, kliniske vejledere og en underviser fra sygeplejerskeuddannelsen. Her reflekteres over de studerendes forberedte patientcases. Denne skal godkendes af klinisk vejleder.
Ud over at følge med på operationsstuerne, har de studerende følgedage med F&O og med anæstesien.
På 5. semester er de studerende i afdelingen 12 dage. De har fokus på akut, kritisk og kompleks sygepleje og har også følgedage med F&O og anæstesi. Derudover tilstæbes det, at de følger med i vagterne, og når der er akutte operationer.
På 7. semester er den studerende på COP i forbindelse med Det Valgfri Element (DVE), som ligger før deres bachelorprojekt. Den studerende skal med udgangspunkt i de 8 Nationale mål fordybe sig i et sygeplejefagligt tema og undersøge praksis med henblik på at identificere en disharmoni, et udviklingspotentiale eller et kvalitetsproblem. Dette arbejde forløber over 6 uger og arbejdet skal ende ud i en skriftlig opgave og en fremlæggelse på RHH for kliniske vejledere og andre studerende.
Sygeplejersker anæstesi - efteruddannelse
Perioperativ uddannelse operationssygeplejersker:
https://rm.plan2learn.dk/KursusValg.aspx?id=59196
Efteruddannelse anæstesisygeplejersker:
Efteruddannelse for anæstesisygeplejersker | Region Midtjylland (plan2learn.dk)
Nationalt- koloskoperende sygeplejersker
Regionerne har i samarbejde etableret en videreuddannelse til koloskoperende sygeplejersker. Uddannelsen udbydes 1 gang årligt.
Målgruppe
Sygeplejersker med dansk autorisation og med klinisk erfaring, heraf mindst 1 år som assisterende sygeplejerske på et endoskopiafsnit på et sygehus.
Uddannelsen
Uddannelsen består af en teoretisk del (A) eller en praktisk del (B)
A. Teoretisk del
Er et 3-dags internat kursus. Den teoretiske del afsluttes med en skriftlig mutiple choice eksamen, der afsluttes med bestået/ikke bestået.
B. Praktisk del
Afdelingen udpeger en mentor for sygeplejersken, som er fast supervisor i oplæringsperioden. Mentoren skal være speciallæge i kirurgi eller medicinsk gastroentrologi. Mentor følger sygeplejersken hele forløbet, og er ansvarlig for at der føres logbog, sikrer eksamensparathed og kompetent sidemandsoplæring.
Den praktiske del, foregår som sidemandsoplæring efter mesterlærerprincippet i egen afdeling. Sidemandsoplæringen kan ske af en speciallæge i kirurgi eller medicinsk gastorentrologi, en læge på sidste del af hoveduddannelsen inden for samme specialer, eller en rutineret koloskopisygeplejerske.
Der skal i alt gennemføres 150 koloskopier ved sidemandsoplæring.
Varighed
Uddannelsen, den teoretiske del A og den praktiske del B, skal samlet være afsluttet indenfor 1 år.
Intensiv sygepleje - specialuddannelse
Beskrivelse af uddannelsen
Specialuddannelsen – intensiv sygepleje
Intensiv sygepleje, specialuddannelse | Region Midtjylland (plan2learn.dk)
Intensiv sygepleje - efteruddannelse
Intensiv sygepleje, efteruddannelse | Region Midtjylland (plan2learn.dk)