I praktik som socialrådgiver

Psykiatrien i Region Midtjylland har enkelte praktikpladser til socialrådgiverstuderende, både i voksenpsykiatrien og i børne- og ungdomspsykiatrien. Her kommer du til at arbejde sammen med forskellige faggrupper i et inspirerende læringsmiljø, som giver store muligheder for både faglig og personlig udvikling.

Er du interesseret i psykiatrien som praktiksted skal du kontakte studievejlederen på dit uddannelsessted, som har en oversigt over de godkendte praktiksteder.

Arbejdsopgaver

Som socialrådgiver i Psykiatrien spiller du en central rolle i at skabe værdi for den enkelte patient. Dit arbejde går ud på at sikre, at sociale forhold bliver taget i betragtning under den psykiatriske udredning og behandling.

Arbejdsopgaver for en socialrådgiver i Psykiatrien vil ligge inden for to hovedområder:

Social screening

  • Gennemføre en social screening af den enkelte
    patient ved kontakt til psykiatrien mhp. at sikre
    iværksættelse af relevant støtte til patienten.
  • Kontinuerligt at holde sig ajour med relevante
    støttemuligheder, lovgivning og juridiske afgørelser.

Tværsektorielt samarbejde

  • Agere tovholder for den enkelte patient i
    sektorovergange.
  • Samarbejde med den enkelte patient ift. at
    koordinere, sikre og vedligeholde kontakten til
    relevante samarbejdspartnere og myndigheder
    omkring konkrete patienter.

Helene er socialrådgiver i Psykiatrien

Helene fortæller om hvorfor hun har valgt at være socialrådgiver i Psykiatrien og hvordan hendes hverdag ser ud. 

Gå ind på adressen øverst i denne vejledning for at se videoen.