22.05.23
Årshjulet
En arbejdsgruppe på hospitalet har det seneste halve år arbejdet på at udvikle et kompetenceudviklingsforløb for social- og sundhedsassistenter, der er ansat på Regionshospitalet Horsens.
Forløbet er nu klar til at blive skudt i gang, og der er åbent for tilmelding af social- og sundhedsassistenter til forløbet.
Målgruppe og formål
Kompetenceudviklingsforløbet er tiltænkt alle nyansatte social- og sundhedsassistenter (og her i starten også de, der er ansat i dag) og kommer til at løbe det første år af deres ansættelse.
Formålet med forløbet er bl.a.:
- At opkvalificere nyansatte social- og sundhedsassistenter til de specialiserede og komplekse opgaver på RHH.
- At planlægge en karrierevej, der kan medføre fastholdelse af medarbejdere på RHH.
- At medvirke til at øge social- og sundhedsassistenternes kompetencer.
Planlægning af undervisningsdagene
Forløbet kommer til at bestå af 10 undervisningsgange á 3 timers varighed. Det er planlagt således, at der er et hold om formiddagen og et hold om eftermiddagen for at sikre, at flest mulig har mulighed for at deltage. Emnerne i undervisningen er planlagt ud fra årshjulet ovenfor.
Den første gang er der kun undervisning om formiddagen, men efter sommerferien kommer der hold både formiddag og eftermiddag.
Datoer for efterårets undervisning vil ligeledes snart være tilgængelige i Plan2Learn.
Kontakt
Trine Kvist-Hofmann
Uddannelsesansvarlig sygeplejerske
Underviser ved Social- og sundhedsskolen Horsens
Tlf. 4025 2675
trihof@rm.dk