15.10.25

Indsatsen er besluttet af hospitalets hygiejnekomité og er en del af arbejdet med at forebygge hospitalserhvervede infektioner, som rammer 7-10 % af alle indlagte patienter.
Hospitalserhvervede infektioner kan føre til længere indlæggelser, øget antibiotikaforbrug og i værste fald alvorlige komplikationer for den enkelte patient.
God håndhygiejne og en bevidsthed om forskellen på rene og urene arbejdsopgaver er en effektiv måde at bryde smittevejene på.
Som led i indsatsen er der udarbejdet:
- En PowerPoint-præsentation, som de lokale hygiejnenøglepersoner kan bruge i undervisning.
- Refleksionskort, der lægger op til dialog om, hvilke arbejdsopgaver der er rene eller urene, og hvordan vi bedst kan bryde smittevejene.
Indsatsen gennemføres lokalt i hvert afsnit, hvor de hygiejnenøglepersoner, der kender arbejdsgangene bedst, står for at tilrettelægge og understøtte hygiejneindsatsen.
Målet er i fællesskab at styrke den generelle infektionshygiejne på hospitalet og derved styrker patienternes og personalets sikkerhed.
Har du lyst til at vide mere, så kontakt din lokale hygiejnenøgleperson.
Du kan også finde refleksionskortene her:
- Reflektionskort - hygiejneplade
- Reflektionskort - håndtering af rene og sterile varer
- Reflektionskort - IT-udstyr
- Reflektionskort - Klargøring af patientstue
- Reflektionskort - Kontaktpunkter
- Reflektionskort - Opbevaring af rene og sterile varer
- Reflektionskort - Patientens nærmeste omgivelser
- Reflektionskort - Telefoner
- Reflektionskort - Transportkasse
Kontakt
Mette Bjerregård Kristensen
Hygiejnesygeplejerske
Tlf. 4049 0142
mette.kristensen@rm.dk