Hvem er vi?

Vi er et døgnåbent opvågningsafsnit, der er bemandet med sygeplejersker og social og sundhedsassistenter. Derudover er vi uddannelsesafsnit for bl.a. sygeplejestuderende, jordemoderstuderende, anæstesikursister, intensivkursister, Hoveduddannelseslæger i anæstesi og SSA elever.

Vores primære samarbejdspartner er anæstesien, operationsgangen og intensiv. Derudover har vi et tæt samarbejde med akutmodtagelsen og kirurgisk-, ortopædkirurgisk-, gynækologisk- afdeling.

Operation & Opvågning ligger placeret imellem OP og intensiv. Vores fysiske rammer består af i alt 23 sengepladser, hvor 15 pladser er fordelt på fire åbne stuer og fire 2-sengstuer.
De åbne pladser anvendes primært til modtagelse af patienter samt til patienter, der er i opvågningsfasen. De fire 2-sengstuer anvendes primært til patienter, der overnatter i Operation & Opvågning.

Organisering

20 sygeplejersker, 3 social og sundhedsassistenter - alle med mange års erfaring, 1 oversygeplejerske og 1 overlæge.

Overlæge
Jørgen Steen Hansen
Telefon: 78 42 54 50

Jørgen Steen Hansen.png

Oversygeplejerske
Vigga Ravnkilde
Telefon: 78 42 53 05


Afdelingen har ansat:

1 tillidsrepræsentant
1 arbejdsmiljørepræsentant
1 specialeansvarlig sygeplejerske
1 uddannelsesansvarlig sygeplejerske for sygeplejestuderende
1 uddannelsesansvarlig sygeplejerske for anæstesi og intensiv kursister

Socialt

Vi er et forholdsvis lille afsnit, hvor vi er relativ tætte og gode til at hjælpe hinanden. Vi er ret sociale udenfor arbejde med fælles sommerfest, julefrokost, game night m.m. Hverdagene kan være travle, men der er altid plads til humor og smil.

Onboarding

På Regionshospitalet Horsens har man implementeret et Onboarding program for nyansatte.
Dette program er også veletableret i Bedøvelse og Operation. Alle nye medarbejdere inviteres til at deltage i programmet hvor formålet er, at man som ny medarbejder hurtigt bliver en del af afsnittets sociale og faglige netværk og oplever at blive en værdifuld del af det daglige arbejde og opnår selvstændig handlekompetence.

Onboarding-programmet har desuden et bredere fokus, der understøtter hospitalets nye strategi med fokus på medarbejdere, kultur og værdier.

God onboarding af nye medarbejdere er lederens ansvar, men alle kolleger bidrager i de faglige og sociale netværk som mentorer eller ved at træne andre kolleger i redskaber og metoder i Onboarding-programmet.


Formålet med Onboarding-programmet er:

• Øge jobtilfredshed.
• Fastholde motivation.
• Større engagement i arbejdet.
• Lavere medarbejderomsætning.
• Mere værdifulde faglige præstationer.
• Mindre stress.


To centrale elementer i Onboarding-programmet er potentialesamtaler og mentorordning.


I Bedøvelse og operation arbejdes der på at oplære en bred vifte af mentorer, så alle bliver klædt på til at tage godt imod nye kollegaer.

Sygeplejefaglig udvikling

I Bedøvelse, Operation og Intensiv vægtes sygeplejefaglig udvikling højt. Sygeplejen faciliteres af de klinisk foran-krede sygeplejersker i særlige funktioner, specialeansvarlige- og udviklingssygeplejersker samt klinisk sygeplejespe-cialist.

Specialeansvarlige sygeplejersker i Bedøvelse, Operation og Intensiv

De specialeansvarlige sygeplejersker, med tilknytning til de forskellige afsnit, arbejder med kvalitetssikring og udvikling af evidensbaseret sygepleje til gavn for patienter og pårørende. De er ansat kliniknært for derigennem at være med til at sikre kliniknær sygeplejefaglig udvikling. De specialeansvarlige sygeplejersker udarbejder evidensbaserede instrukser/retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser på baggrund af litteraturstudier, audits og andre analyser for bl.a. at sikre høj patientsikkerhed i udførelsen af procedurer. De specialeansvarlige sygeplejersker initierer kvalitetsudvikling af klinisk praksis og medvirker til at forbedre arbejdsgange. De specialeansvarlige sygeplejersker har et tæt samarbejde med afdelingens kliniske udviklingssygeplejersker og klinisk sygeplejespecialist


Udviklingssygeplejersker

Udviklingssygeplejerskerne i Bedøvelse, Operation og Intensiv er forankret i klinikken og arbejder med udvikling som udspringer af det kliniske arbejde i eget afsnit, samt på tværs af Bedøvelse, Operation og Intensiv og på hospitalsniveau via forskellige fora. Udviklingsarbejdet tager udgangspunkt i både forskningsprojekter, forbedringsprojekter, udviklingsprojekter og implementering af nye tiltag.
I samarbejdet mellem chefsygeplejerske, klinisk sygeplejespecialist og de kliniske udviklingssygeplejersker er der udarbejdet en strategi for udviklingen af sygeplejen i Bedøvelse, Operation og Intensiv. Denne strategi tager afsæt i hospitalets strategi og revideres løbende.


Læs mere om hospitalets strategi her


I Bedøvelse, Operation og Intensiv er Fundamental of Care (FoC) valgt som sygeplejefaglig forståelses/-begrebsramme. De enkelte afsnit i Bedøvelse, Operation og Intensiv arbejder med FoC kliniknært via forskellige tiltag, bl.a. refleksion ud fra en patientcase.
I Bedøvelse, Operation og Intensiv understøtter udviklingssygeplejerskerne og klinisk sygeplejespecialist den kliniske patientnære sygepleje, med et innovativt sygeplejefagligt forskningsmiljø.

Klinisk sygeplejespecialist

I Bedøvelse, Operation og Intensiv er der ansat en forskningsansvarlig klinisk sygeplejespecialist, som understøtter både mono- og tværfaglig forsknings-, udviklings- og forbedringsprojekter på tværs af hele afdelingen. Den kliniske sygeplejespecialist er initiativtager og deltager i regionale, nationale samt internationale forskningsprojekter, der bidrager ind i Bedøvelse, Operation og Intensiv med forskningsbaseret evidens. 20% af tiden er den kliniske sygeplejespecialist desuden tilknyttet Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet.

Lægefaglig udvikling

Inden for det perioperative område foregår udvikling lægefagligt i flere områder:

  • udvikling af regionale blok
  • optimering patientforløb
  •  tværfagligt samarbejde med kirurger og akutafdeling
  •  flere forskningsprojekter

Udviklingen foregår på alle niveauer, dvs. både funktionsledelser, speciallæger og uddannelsesøgende læger deltager aktivt i forbedringsarbejde.