22.05.23

Det bliver nu langt nemmere at sortere papir til genanvendelse, da der i regionens nye affaldsplan kun findes én papirfraktion.

Det betyder, at vi fremadrettet skal sortere alt papir i samme beholder, uanset om det er personfølsomt, post-it eller almindeligt 'kontorpapir'. Derefter bliver det hele makuleret.

Fremadrettet skal alt papir derfor:

  • Sorteres i blå plastsække i affaldsrum, skyllerum eller printerrum.
  • Ikke sorteres i separate papirbeholdere på fx kontorer og i receptioner. Reducér derfor mindre papirbeholdere på gulve til én, og sørg for den står utilgængelig for patienter og pårørende.

De tre mest stillede spørgsmål om papir

1. Er makulering dyrere?

Det er en udbredt misforståelse, at det er dyrere at vælge makulering. Det er ikke korrekt! Det afhænger af, hvilken aftager man samarbejde med, og for os er det blevet billigere at gå over til at makulere alt papir. Som en bonus bliver det også nemmere for os alle at sortere.

2. Må papir og pap blandes?

Her på hospitalet har kutymen været, at mindre papstykker og kartonemballage (fx fra æsker med handsker eller medicin) blev sorteret som papir. Fremadrettet skal pap i alle størrelser og karton sorteres for sig i papfraktionen.  

3. Hvordan sorteres labels?

Labels med personfølsomme oplysninger kan også sorteres som papir. Vores aftagers anlæg kan sagtens håndtere en smule klister og plasten fra labelarket bliver sorteret fra i genvindingsprocessen.

Bæredygtighedskonsulent hjælper med implementering

De nuværende affaldsstativer til papir blive genanvendt, blot med nye plancher. Da vi reducerer papirsorteringen til én fraktion, fjernes de overskydende affaldsbeholdere. Det er bæredygtighedskonsulent Sanne Lindhardt, der gennemfører ændringen i samarbejde med de enkelte afdelinger. Det forventes dog, at implementeringen kun kræver en beskeden indsats fra medarbejderne.

Genanvendelse af papirfraktion

Papir er en værdifuld ressource, der kan anvendes flere gange. Vores papirfraktion håndteres af Europas førende virksomhed inden for sikkerhedsmakulering, og én gang om ugen kommer de og makulerer alt vores papir i en makuleringsbil her på stedet. Efter makulering bliver papiret kørt til et genvindingsanlæg, hvor papir og plast fra de blå poser og labelark separeres i et vandbad, hvorefter begge fraktioner sendes videre til genanvendelse.

Jeres hjælp til at sortere er vigtig

Vi har brug for jeres hjælp. Derfor har vi forsøgt at gøre det nemt for jer at sortere ved at lave plancher, der både i billeder og tekst beskriver, hvordan papirfraktionen skal sorteres. Planchen indeholder også en boks med jatak og nejtak, så det er nemt at se, hvilke typer papir der kan sorteres – og hvordan det som ikke hører til i stedet skal sorteres.

Kontakt

Sanne Lindhardt

Bæredygtighedskonsulent
sannli@rm.dk
Tlf. 2037 6099.