Organisering af MEDudvalg på Regionshospitalet Horsens

MED står for medbestemmelse og medindflydelse, og i de forskellige udvalg i MEDsystemet sidder både leder- og medarbejderrepræsentanter.

Hver afdeling har et lokalt MEDudvalg (LMU), hvor sager omkring sikkerhed, arbejdsmiljø, organisering af arbejdet, besparelser, personalepolitikker og lignende typisk diskuteres.

Herudover har hospitalet et HovedMEDudvalg (HMU), der mødes 6 gange om året. Regionen har derudover et overordnet MEDudvalg (RMU), hvor en leder- og ofte også en medarbejderrepræsentant fra hospitalets HMU deltager.

Regionshospitalet Horsens har valgt at anvende MED-systemet, hvor sikkerheds- og samarbejdsspørgsmål behandles i et en-strenget system. Ved at benytte MED som et samlet forum for medarbejderindflydelse, sikkerhed og arbejdsmiljø, sikres det, at der kommer en naturlig sammenhæng og dialog om de emner, der tilsammen har stor indflydelse på den enkeltes arbejdssituation. Desuden styrkes arbejdet med arbejdsmiljøet, da det er højt prioriteret konstant at efterleve arbejdsmiljølovens bestemmelser som minimumsstandarder.

Information skal ske på så tidligt et tidspunkt, at der bliver gode muligheder for en grundig drøftelse og på en måde, så medarbejderrepræsentanternes synspunkter og forslag kan indgå i grundlaget for ledelsens og politikernes beslutninger. Der skal ske en koordinering mellem Regions-MEDudvalget, Hoved-MEDudvalget og Lokal-MEDudvalgene, så informationer og informationsveje mellem udvalgene er tydelige og tilgængelige.

I Hoved-MEDudvalget ønsker vi at arbejde med, for hospitalet, væsentlige overordnede emner og problemstillinger såsom kulturen på arbejdspladsen, arbejdsglæde, arbejdsmiljø, faglig udvikling, rekruttering og fastholdelse af kompetente medarbejdere – alt sammen til glæde og gavn for patienter, borgere og ansatte.

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i RHH HMU
den 6. november 2023 kl. 12:30
i Den Blå Sal

 


Sagnr.: 1-00-2-23

1. Deltagere

Beslutning

Deltagere i mødet:

Hospitalsdirektør Lisbeth Holsteen Jessen (formand) – LHJ

Lægefaglig direktør Nils Falk Bjerregaard – NFB

Sygeplejefaglig direktør Mette Ringtved – MR

HR-chef Lene Krag – LKR

Cheflæge Karsten Krøner – KK

Chefterapeut Rikke Møller Jensen – RMJ

Ledende overlæge Lise Svenningsen – LS

Oversygeplejerske Caroline Riis Mågård – CRM

Social- og sundhedsassistent Liselotte Svane Pedersen (næstformand) – LSP

Sygeplejerske Jannie Covarrubias – JC

Sygeplejerske Mirjam Bliddal Jørgensen – MBJ

Sygeplejerske Niels Jørgen Nielsen – NJN

Bioanalytiker Annet Holdesen Vind – AHV

Serviceassistent Jeanette Johannesen Larsen – JJL

Ergoterapeut Anne-Marie Sigh – AMS

Læge Sofie Holm-Christensen – SHC

Lægesekretær Frederikke Dannemann Lydiksen – FDL

HR-konsulent Marie Kjær Sørensen (referent) – MKS


Administrationschef Thomas Hanberg Sørensen deltager desuden som fungerende økonomi- og planlægningschef.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-2-23

2. Drøftelse af intern spareplan på RH Horsens

Administrationen indstiller,

at HMU tager orienteringen om intern spareplan på RH Horsens til efterretning.

Beslutning

Hospitalsdirektør Lisbeth Holsteen Jessen orienterer om den interne spareplan, som hospitalsledelsen påtænker at gennemføre på RH Horsens i 2024 for at sikre balance i budgettet.


Administrativ besparelse

Det ligger fast nu, at RH Horsens' andel af den administrative besparelse i Region Midtjylland er 1,7 mio. kr. HL har besluttet at fordele denne besparelse til alle afdelinger efter lønforbrug i 2022 til administrative medarbejdere. Der er tale om en central besparelse, besluttet af Regeringen.


Grønthøsterbesparelse

Grønthøsterbesparelsen er en besparelse, som hospitalsledelsen lægger op til og påfører afdelingerne for at sikre balance i hospitalsbudgettet. RH Horsens mangler, ligesom andre hospitaler i Region Midtjylland, de penge, som vi de senere år har fået i demografimidler. Det er en nødvendig "buffer" til:

  • udefrakommende ufinansierede udgifter
  • akutte nedbrud
  • ubalancer i afdelingerne


Det forventede omfang er 6 mio.kr., der fordeles til afdelingerne efter lønbudget 2022 for alle stillingskategorier. Dog er Fertilitetsklinikken undtaget, da vurderingen er, at de i forvejen rammes hårdt af den regionale spareplan.


Fordeling af besparelser til afdelingerne

Fordelingen af hhv. Grønthøsterbesparelsen og den administrative besparelse på RH Horsens' afdelinger fremgår af tabel 1.

*Af tekniske grunde er det nødvendigt at anvende forbrug som grundlag for opgørelsen af administrativt personale. Akademisk personale med klinisk baggrund indgår ikke i beregningen af nøglen.


Pga. økonomiske udfordringer i afdelingerne, hospitalsbesparelsen og den regionale spareplan forventes det, at hospitalet i alt skal spare omkring 24 mio. kr. i alt i 2024.


Status på Politisk Sparekatalog 2024

Der er indkaldt til ekstraordinært HMU den 14. november med henblik på at drøfte Politisk Sparekatalog 2024, som HMU er høringspart på. På indeværende møde gennemgås hovedpunkterne i udkast til Politisk Sparekatalog 2024 derfor hovedsageligt i overskrifter:

  • Den administrative besparelse er en del af det regionale sparekatalog.
  • Der skal findes 6,8 mio. kr. på fertilitetsområdet i Region Midtjylland, heraf 4 mio.kr. i Fertilitetsklinikken på RH Horsens. I dag er der væsentligt kortere ventetider i Region Midtjylland end i de øvrige regioner. Det besluttes derfor, at vilkårene ændres og ventetiden for behandling øges (vil opleves som en serviceforringelse). Man afventer yderligere oplysninger om penge til fertilitetsområdet fra Finansloven, hvor man forventer at tildele midler til at give parrene flere forsøg, før fertilitetsbehandlingen indstilles. Det vil i givet fald medvirke til at reducere/neutralisere den budget- og bemandingsmæssige effekt af besparelsen i Politisk Sparekatalog 2024.
  • RH Silkeborg: Overordnet lægges der op til at fjerne 34 medicinske senge, heraf flyttes 30 til RH Viborg. CPK ændres fra 7-døgnsafsnit til 5-døgnsafsnit. 1,5 intensive senge reduceres til 0,5 seng og flyttes til RH Viborg. 5,5 NISA-senge reduceres til 3 NISA-senge til RH Viborg og 1 højtspecialiseret seng til Hammel Neurocenter.
    • Det forventes, at hovedparten af de nuværende uddannelsesstillinger (læger og øvrigt sundhedspersonale) kan fastholdes, når Diagnostisk Center og Medicinsk Afdeling på RH Viborg samles i én medicinsk afdeling.
  • Beredskaber: Reducerer antallet af akutlægebiler i Region Midtjylland til 6, således akutlægebilerne i Lemvig, Ringkøbing, Grenå og Silkeborg lukker.
  • Kørselsgodtgørelse ændres til lav takst for alle medarbejdere uanset formål med mødet. For at følge statens regler, skal afregningen af kørsel desuden ændres til merudgiftsprincippet. Besparelsen tilfalder enheden/organisationen, hvor medarbejderen er ansat.


Betydning for personalet?

Det er besluttet, at uanset årsagen til besparelserne (fx ubalance i afdelingens budget, hospitalsspareplanen eller Politisk Sparekatalog 2024), så betragtes det hele under ét i forhold til personaleprocesser. Da det regionale sparekatalog først foreligger endeligt den 20. december, er det samtidig besluttet, at der ikke igangsættes personaleprocesser før efter årsskiftet. Afdelingsledelserne går imidlertid i gang nu med at gøre sig overvejelser om, hvordan man lokalt vil håndtere besparelserne.


Det kan desværre ikke afvises, at der vil være personalemæssige konsekvenser af besparelserne.


Der er indført ansættelsesstop i Region Midtjylland. Dette har et to-foldigt formål: 1) ved at holde stillinger ledige, øges muligheden for at finde omplaceringsmulighed til de medarbejdere, der berøres af besparelserne, og 2) ved at holde stillingerne ledige i en periode, vil det være lettere for afdelingerne at indfri besparelserne i 2024, da der spares en lønudgift.


I forhold til omplaceringsreglerne i Region Midtjylland, er det aftalt, at man i første omgang forsøger omplacering inden for eget LMU-område, herefter inden for HMU-området og til sidst i resten af regionen.


Ligeledes er er der indført et uddannelses- og kursusstop til udgangen af august 2024. Det er altid op til afdelingsledelserne at vurdere relevansen af et kursus/uddannelse, herunder om det er driftsunderstøttende. Det gælder alle former for kurser, også de lokale og regionalt udbudte kurser.


Tilbage til toppen

Kontakt

Marie Kjær Sørensen
Tlf. +45 78 42 50 86
E-mail: Marie.Soerensen@horsens.rm.dk