24.03.22

Medicinsk Sengeafsnit 1 har siden pandemiens start for godt to år siden haft flere end 300 patientforløb med COVID-19. Afsnittets medarbejdere er derfor i dag både kompetente og erfarne indenfor behandligen af corona.

Det er i disse dage godt to år siden, at Danmark lukkede ned, og de første patienter med COVID-19 blev indlagt på hospitalerne.

Her i Horsens blev Medicinsk Sengeafsnit 1 hurtigt udpeget som det afsnit, hvor COVID-patienterne skulle ligge i isolation og modtage behandling. På afsnittet havde medarbejderne nemlig allerede kompetencerne til at behandle luftvejs- og lungesygdomme.

Men for to år siden var corona en ukendt sygdom, og der var derfor ikke nogen fastlagt og gennemprøvet opskrift på behandling.

- Da pandemien brød ud, havde vi hverken viden eller nogle erfaringer at trække på. Samtidig var alle meget bange for at blive smittede, for vi vidste, vi stod med en alvorlig sygdom, som potentielt kunne være dødelig. Så jo, der var en følelse af kaos, fortæller overlæge Lise Svenningsen.

Ny behandling og nye kompetencer

De første patienter, som blev indlagt med COVID-19 på afsnittet, kom fra Herning, hvor smittetrykket længe var højere end i den østlige del af Jylland.

- Under første bølge lå patienterne her igennem lang tid – ofte mange uger. Ingen var vaccinerede, så patienterne var meget syge, og samtidig måtte de ikke have deres pårørende hos sig, fortæller Lise Svenningsen.

- På medarbejdersiden mærkede vi også bekymringerne for at blive smittet eller tage smitten med sig hjem. Der var en anden for form risiko forbundet med at tage på arbejde.

Medarbejderne skulle samtidig lære en masse nye arbejdsgange og forholdsregler at kende, og de blev løbende ændret fra Sundhedsstyrelsens side. F.eks. skulle alle til at bruge værnemidler, og den mest hensigtsmæssige behandling viste sig bl.a. at være iltbehandlingen highflow og ikke NIV, som blev afprøvet i epidemiens start.

Highflow var imidlertid en ny behandlingsform, så afsnittet skulle både ud og at investere i nye iltapparater samtidig med, at medarbejderne skulle lære den nye behandling at kende.

Tæt samarbejde om opgaven

Da anden bølge ramte i november 2020 var de medicinske afdelinger landet over blevet både hurtigere og dygtigere til at behandle patienter med COVID-19.

- Her på afsnittet så vi, hvordan medarbejderne rykkede sammen for at klare opgaven så flot, som den er blevet. Det var en udfordring, som bare skulle løses, og alle har bidraget, siger afdelingssygeplejerske Barbara Dyrmose.

- Vi har dog også haft meget travlt undervejs, for samtidig med de mange patienter, så har vi også skulle forsøge at holde trit med al den nye viden, som løbende blev publiceret.

Medicinsk Afsnit 1 er normalt normeret til 30 medicinske patienter og var i en tid udvidet med plads til 10 patienter med COVID-19. Men indimellem havde afsnittet op til 15 patienter liggende med COVID-19.

Ikke længere samfundskritisk

I dag, hvor corona ikke længere er en samfundskritisk sygdom, ser de tilbage på en 'vild' og udfordrende tid med meget ny læring og holdånd.

- Dette forår kan vi tydeligt mærke, at mange patienter er vaccinerede, og vi har at gøre med en variant, som færre bliver alvorligt syge af. Derfor ligger patienterne her i langt kortere tid og har mindre komplicerede forløb. De ligger dog fortsat i isolation, da vi stadig har fokus på at bryde smittekæderne, forklarer de to afdelingsledere fra afsnittet.

- For to år siden så verden meget anderledes ud end nu, men vi – og det siger vi vist på hele afsnittets vegne – er stolte af at have været med til at løfte en så betydelig samfundsopgave.